Hej med-Aminoer, Da banken har lukket vores kassekredit og dermed tvunget os i knæ, er vi endt med en halvstor gæld som vi skal have betalt af så hurtigt som muligt, så vi kan komme videre med nye projekter. Jeg vil derfor tilbyde min arbejdskraft til rimelige penge. Jeg ved ikke præcis hvilket beløb som er rimelige penge, da det kommer meget an på hvilket arbejde jeg skal udføre. Den foretrukne arbejdsmetode er internetarbejde da jeg efterhånden har fået mig en del erfaring med bl.a. Wordpress. Men skal du have lavet noget fysisk, så står jeg selvfølgelig også klar. Det kan f.eks. være hvis du ønsker at få uddelt flyers i det sønderjyske. Jeg er ligeledes meget idé-rig og kan derfor fungere som en god sparringspartner til nye ideer. Har du et firma eller lignende indenfor en radius af 50 kilometer fra Gråsten, kan jeg også møde op på din adresse og udføre et stykke arbejde. Jeg kan både male, isolere og bygge trækonstruktioner. Jeg er ligeledes cykelmekaniker, så skal din cykel repareres, så klarer jeg også den! Jeg håber på at høre fra nogle venlige Aminoer som kan være med til at hjælpe mig af med denne gæld via min arbejdskraft. Med ønsker om en god jul.. De bedste hilsner Morten Falk Nielsen |
Friskt. Jeg håber du får noget arbejde :)