Hej! Er der nogen her, som har erfaringer med forsendelser til Grønland? Vi har for et par år siden, sendt til Grønland men stoppede fordi det var for besværlig mht. manuel udfyldelse af toldpapirer mv. Vi overvejer nu at starte igen pga. vi jævnligt får forespørgelser derfra, men har lige et par spørgsmål: Så vidt jeg har fundet ud af kan man sende varer til Grøndland uden at udfylde udførelsespapirer forudsat: - Den totale ordre er under 3000,- - Den maskimale vægt af hvert produkt (varenr) er under 1 kg ??? Vil det sige at man så f.eks. bare indlevere pakken ved postdanmark. Vi vil i såfald kombinere med brug af my-pnl servicen ved post dk (nogen erfaringer med det??). Og hvor meget går det med vægten af de enkelte produkter i forsendelsen? Hvis forsendelsen går ud over ovenstående, skulle man nu kunne lave udførelses erklæringen via skat''s hjemmeside, hvor man kan registrere elektronisk (og via XML interface). Er der nogen der har praktisk erfaring med det, og er det relativt brugervenlig?? Vores produkter kontra omkostningen med at sende til Grønland samt forventet forsendelser i starten gør, at vi ikke umiddelbart vil anvende eksternt firma til toldpapirer mv. MVH Henrik |
Hej Henrik
- hvis værdien på pakken (excl. fragt) er på DKK 3000 eller derunder skal der ikke laves udførselspapirer. Som dokumentation fordi værdi vedlægges følgeseddel med værdi eller kopi af faktura
- vægt pr. varenummer har jeg aldrig hørt om. Det er totalværdien pr. faktura der gælder.
- forsendelse kan ske med PostDanmark (op til 20 kg). Der er to takster Carry On Cash og Carry on Budget. Den første er dyrere, hvilket skyldes at varen sendes med luftfragt. ''Budget'' sendes med skib og ekspedionstiden er 2-3 uger fordi Post Danmark først skal have pakkerne samlet sammen og siden indleveret skib, hvorefter de uddeles på Grønland. Fordelen ved at bruge post på luftfragtforsendelser er at post har ''fortrinsret'' på flyene til Grønland. (Først tager man passagerer, post, bagage og til sidst almindelig flyfragt). Pakkerne sendes ved at mærke dem op modtager og betale porton
- En alternativ forsendelsform er ved at sende med Royal Arctic Line(=RAL). De har en minimumstakst på DKK 200 som dækker småpakker. Den måde du sender på, er ved at booke forsendelsen til rederiet - mærke den op med deres stragkode og så bede PostDanmark (eller GLS, DHL, DPD osv) levere den til RAL i Aalborg. Så koster det dansk pakketakst + skibsfragt på dkk 200. RAL kan også sende på efterkrav. (check muligheder på deres hjemmeside http://www.ral.gl)
- slutteligt er der luftfragt, hvor du kan bruge Blue Water eller Strait Air. Men det er uhyggeligt dyrt.
Er dine produkter farlig gods, nogle der ikke tåler frost eller varer der skal transporteres på køl er RAL det bedste bud. Farlig gods kan ikke sendes med post og skal det med luftfragt skal det pakkes og godkendes hos et specielt firma, som har et startgebyr på ca. DKK 2000 (og så er pakken ikke leveret i Kastrup endnu)
Jeg kender ikke my-pnl servicen og kan ikke hjælpe dig der. Angående udførsler ville jeg betale mig fra det. Det koster DKK 125 at få et firma til at lave det og så sørger de for at udførslen bliver frigivet og du ikke får problemer senere.
Har du spørgsmål til hvordan du regner en pris ud efter RAL´s takster (ligger på hjemmesiden) er du velkommen til at sende mig en PM. Taksten består af søfragt + håndtering Aalborg ´håndtering modtagerby - 3% tariftillæg = fragt (dog mindst DKK 200) + 9% olietillæg.
Prisen afhænger af hvilken godstype det er og takstbladet virker vildt uoverskueligt.
Jeg arbejder selv med Grønlannd til daglig og mange tror/syntes det er et besværligt marked at handle med. Men grønlænderne er købedygtige kunder, som er vant til at bestille over nettet og som godt ved at det de bestiller i dag ikke kommer i overmorgen.
Det eneste det kræver for at få ''logistikken'' til at virke er, at man følger de regler som gælder for de få statsejede virksomheder der har monopolet på transporten. Gør man det er der ikke flere problemer i det, end at sende varer andre steder hen udenfor EU.
Med venlig hilsen
Flemming