Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er det smart ? - eller bare ulækker markedsføring

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)
Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15089
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 22:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus Stensgaard:

Det gider jeg slet ikke konkurrere imod - lad bare A boltre sig. Det kan være han har 3 gange flere kunder, men han må have 10 gange mindre fritid :-)

Eller også har han bare de rette folk hyret til opgaven... You never know!

Fra Kolding
Tilmeldt 4. May 10
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 22:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus

Jeg kan godt se hvad du mener. Det er tydeligt, at din konkollega har adskillige hjemmesider kørende og derved er en af de første man klikker på. (Hvis jeg da har regnet det rigtigt ud med hvilken branche vi snakker om :-)

Det er muligt at han bruger en del tid på hjemmesider og fiktive lovprisninger på nettet, men omvendt så må det jo også være begrænset hvor mange penge han bruger på reklame. Hans placeringer på google er jo rigtige gode, så den tid han bruger, sparer han tilgengæld på penge pungen.

Om det er moralsk rigtigt at lave fiktive anmeldelser m.m. på nettet af sine egne produkter, det er så en anden snak.

Men tror du skal fokusere på, hvordan du kan skille dig ud af mængden og ikke på hvad han gør. Hvis man gør som alle andre, så kommer man ingen steder med sin forretning.

Kender du bogen "blue ocean strategy ? Hvis ikke, er det bestemt god inspiration til at komme ud over stepperne på en anderledes måde.

Du skal også være velkommen, til at kontakte mig på kimandersen1975@forum.dk så vil jeg gerne kvit og frit komme med nogle indspark på hvordan du kan øge dit salg af dine service ydelser

Mvh Kim

 

 

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 18:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorfor alt det hemmelighedskræmmeri mht. branche A og B osv. ? Jeg forstår det ikke, det gør debatten vanskelig og uklar.

Jeg selv beskæftiger mig med bl.a. printerpatron branchen hvor mange firmaer har været langt fremme i skoene med webhandel og søgemaskine optimering flere år før jeg kom igang med min webshop og det er ret svært at hamle op med. der benyttes alle mulige tricks bl.a. de i dette fora nævnte, og sådan er det bare, det bliver kun værre.

Vi vil alle sammen gerne ligge først på Google men der er altså ikke plads til ret mange på side et, og i brancher med få produkter/søgeord skal man nok ikke satse sin opsparing på at indtage førstepladsen medmindre man er det eneste firma i branchen.

Jeg har nogle konkrete råd (ingen garanti for brugbarheden) jeg gerne ville give dig Claus, men det er afhængig af at du er i den branche jeg tror, så jeg vil spørge dig om det er korrekt at du er Bryllupsfotograf som det fremgår på bluelemon.dk ? eller er det bare så hemmeligt at ingen må vide hvad du virkelig laver ?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Tak for et rigtig godt indlæg - kan godt forstå du er lidt rundtosset med alt det ABC gejl jeg fyrede af Zip it!

Uden jeg overhovedet vil gå ud i en navnkonfrontation, for jeg tror sund konkurrence er bedre - sund fornuft hos forbrugerne. Så kan det godt være jeg går fattig i graven, men jeg gjorde forsøgene.

Det eneste hemmelige der ikke er at jeg hedder Claus Stensgaard - er fotograf og har undervist i fotografi i mange år. Jeg driver BlueLemon Fotografi med min kæreste. Og jeg er så arbejdshesten eller æslet om du vil.

Vi koncentrerer os lige nu udelukkende om Bryllupsfotografi på siden, men har også andre jern i ilden, som ikke skal blandes ind i BlueLemon Fotografi

Med hensyn til konkrete råd, så er jeg lutter øre, for jeg er beviseligt ikke den store markedsføringskanon eller forretningsmand - men lære kan jeg altid.

Så jeg lytter :-) og er glad for al den hjælp du kan give mig.

 

Tak

Claus

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 20:32
Hvor mange stjerner giver du? :

OK så kommer der lige lidt, og det står dig selvfølgelig frit for at ignorere hvis du mener jeg rammer forbi.

Jeg søgte på bryllupsfotograf og der kom da f.eks. på side et bryllupsklar.dk , der finder jeg ikke BlueLemon, kunne måske være et oplagt sted at smide lidt annonceringskroner. Derudover er der mange andre steder hvor man mod betaling kan annoncere.

Jeg er heller ikke faldet over adwords annoncer fra dig, måske bare fordi jeg ikke har søgt nok, men her tror jeg du skal se at komme igang. Du skal selvfølgelig lave en masse annoncer med relevante søgeord. De behøver ikke nødvendigvis komme på første side ved google søgning. Mange foraer viser adwords annoncer, så hvis dine søgeord matcher ord på diverse bryllups fora med annoncer fra Google kan du hente meget her, og du kan bruge meget "brede" søgeord/sætninger ikke kun lige de mest oplagte, så brug fantasien og læs selv på de her foraer så du ved hvad der foregår og få ideer til nye søgeord, som bekendt er der også besøgende/kunder at hente ved at deltage i debatterne. Husk at matche "landing pages" på dit site med søgeordene så ikke alle besøgende bare lander på forsiden.

Når du er færdig med relevante søgeord så går du igang med de lidt mere "luskede". En kunde der overvejer at anvende f.eks. firmaet voresstoredag.dk vil måske søge på Google for at finde kundeanbefalinger eller lign. Jeg har konstateret at der ved denne en søgning ikke fremkommer adwords annoncer så der er du sikker på topplacering for en slik, og vel næsten 100% sikkert klik. Husk også varianter som [vores store dag]  vorstoredag.dk osv.

Mht. til egen hjemmeside som er flot har jeg også lige et par indspark. Uden jeg skal gøre mig til den store søgemaskinespecialist vil jeg mene du kan have glæde af at føje mere tekst til dine "title" metatags, og mere relevant tekst på siderne tror jeg også vil hjælpe din Google placering.

Generelt synes jeg din side er noget forvirrende og man skal f.eks. langt ned før man finder et tlf. nummer du kan kontaktes på. Når vi taler en ting som Bryllupsfoto er personlig tillid meget vigtig. Derfor ville jeg som kunde foretrække en hjemmeside med et langt mere personligt islæt. Som et absolut minimum bør dit eget personlige navn, telefonnummer og adresse fremgå så kunderne ikke kan undgå at se det, også gerne et billede.

Mine bryllupsfotos skal sgu ikke tages af etellerandet.dk men af et menneske af kød og blod og det vil da slet ikke trække ned i min bedømmelse hvis jeg på hjemmesiden kan se et billede af personen f.eks. i arbejde blandt glade mennesker. Det er efter min mening her du virkelig for alvor kan differentiere dig i forhold til dine måske lettere fuskede konkurrenter som heller ikke skilter særligt tydeligt med hvem de er. Du kan dit kram, er en god fotograf og driver en seriøs forretning, hvorfor skal det skjules bag en glitrende upersonlig hjemmeside

Nu er min branche jo en lidt anden. Hvis du checker min webshop vil du se et kedeligt og efterhånden forældet design som jeg tidligere er blevet lidt svinet til for når jeg har tilladt mig at deltage i debatter om webshops. Jeg går med planer om at friske det lidt op, men jeg må ærligt sige at jeg tror kun ganske få kunder lader sig skræmme af mit forældede design, jeg lever ihvertfald ganske udmærket af salget. Tillid til forretningen en let navigerbar side og åbenhed om firmaet er langt vigtigere.

Du skal selvfølgelig i din branche have en flot og præsentabel hjemmeside, men det vigtigste jeg egentlig gerne vil sige er: Hvis du og din forretning kan tåle dagens lys så GLEM HEMMELIGHEDSKRÆMMERIET OG VIS HVEM DU ER.

Håber du kan bruge lidt af mit lange indlæg, ellers er der nok andre der får glæde af det Smile

Held og lykke

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus

Jeg havde ellers bestemt mig for at stoppe skriveriet i denne omgang, men just hjemkommet fra en lille aftenløbetur er hovedet igen fyldt op med lidt som jeg er nødt til at komme af med Smile

Logo og firmanavn er som regel noget man gør sig mange tanker omkring og derfor er det også lidt ømfindtligt at kritisere, men jeg forsøger alligevel.

Det er muligt jeg er uoplyst eller andet men ordet BlueLemon siger mig absolut intet. Jeg kan derfor som kunde ikke bruge det til noget som helst og jeg skal ned og læse teksten på din hjemmeside før jeg ved hvad det handler om. Det lyder formentlig tosset i dine ører, men jeg ville droppe det navn og istedet anvende bryllupsfotograf-clausstensgard.dk både som domænenavn og firmanavn. Jeg er ganske enkelt sikker på det ville sælge bedre og det er jo trods alt det som det drejer sig om går jeg ud fra.

Dine konkurrenter laver jo ikke bare tilfældige hjemmesider med bryllups indhold, nej de opretter domæner med søgeords relevante navne, og det er det der er hele ideen. Jeg er sikker på at et domænenavn indeholdende bryllupsfotograf vil bringe dig pænt frem i Google, og samtidig give flere klik fra dem der ser det, da man straks bare ud af domænenavnet kan se hvad det handler om.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Brian

Jeg forsøgte for mange år siden at annoncere inde på både "bryllupsklar" og "bryllup" og det gav absolut Nada. Jeg kaster mange tusinde kroner i nakken på dem - uden at få een eneste henvendelse.

Jeg gik dengang i gang med at avertere via Adwords og det virkede - men stoppede igen, da jeg flyttede til Nordjylland for at undervise i Analog fotografi - de gamle teknikker. Så der var ikke plads til bryllupsfotografering.

Så BlueLemon Fotografi har været "sluppet" - ikke sådan helt tabt på gulvet, men fokus lå i 4-5 år et andet sted - og så er det klart at verdenen er kørt videre.

Nu kender jeg mange af mine konkurrenter i markedet og henviser også til ganske mange af dem - og de til mig - men markedet har ændret sig markant de sidste 4-5 år hvor jeg var "væk" (big surprise)

Jeg har netop søsat min Adwords kampagne igen - ikke med de store budget, for pengene er pt. meget små (blev arbejdsløs i foråret). Men jeg må på hesten igen, og vise hvad jeg kan.

Angående landingpages - gøres det inde fra Adwords kampagnen ? Og jeg kunne ikke finde mine mest friske øjne da du skrev om "kundeanbefalinger" - kan du uddybe lidt.

Jeg har noteret meta description og title metatags bliver opdateret - de ligger faktisk på et papir her ved siden af.

Jeg opdaterer også kontaktinfo og sætter personlige billeder ind - Point Taken !

Med hensyn til at spille slet spil, så er det ikke mig - jeg har ikke noget at skjule overhovedet - jeg kan mit håndværk, og ville Anytime stå frem i lyset. Har bare ikke set lyset de sidste mange dage (har knoklet med hjemmesiden)

Jeg er utrolig glad for at du tog dig tid til at skrive et så langt og godt indlæg - der var masser af Guldkorn i det for mig.

Tak
Claus Stensgaard
BlueLemon Fotografi

Fra Faxe
Tilmeldt 23. Mar 06
Indlæg ialt: 1418
Fra  Avalance Entertainment & Dansk Party Service Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus Stensgaard:

Svaret er kort og godt : Jeg har 2 drenge

Hvis jeg skulle til at administrere 20-30 for at hamle op med A - så ville alle de gyldne øjeblikke i livet flimre forbi uden jeg bemærkede det.

Det må ikke ske ;-)

Det gider jeg slet ikke konkurrere imod - lad bare A boltre sig. Det kan være han har 3 gange flere kunder, men han må have 10 gange mindre fritid :-)

Det er altså også noget man kan betale sig fra. Bare sørg for at undersøge markedet grundigt, inden du hopper på en udbyder af den slags, da det ellers kan give bagslag.

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 23:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Claus Stensgaard:

Jeg forsøgte for mange år siden at annoncere inde på både "bryllupsklar" og "bryllup" og det gav absolut Nada. Jeg kaster mange tusinde kroner i nakken på dem - uden at få een eneste henvendelse.

Ja OK, det var så et fejlskud, men jeg faldt bare over siden som en af de øverste på Google så tænkte det måske var noget.

Claus Stensgaard:

Angående landingpages - gøres det inde fra Adwords kampagnen ? Og jeg kunne ikke finde mine mest friske øjne da du skrev om "kundeanbefalinger" - kan du uddybe lidt.

Når du opretter Adwords annoncer vælger du en "annonceret WEB adresse" og en "Destinationswebadresse". Destinationwebadressen er din landing page. Hvis annoncen f.eks. rammes på søgeordet "bryllups kollage" kunne destinationsadressen passende være http://www.bluelemon.dk/showcase/bryllupskollager/ 

Uddybning af det jeg skrev om kundeanbefalinger: Hvis jeg skal have taget billeder til mit bryllup søger jeg måske på google og finder firmaet forevigt.dk, jeg vil gerne vide mere om forevigt.dk og indtaster derfor "forevigt.dk" i Google for måske at finde nogle sider med indhold om forevigt.dk vel at mærke indhold der ikke er skrevet af forevigt.dk . Det kunne f. eks. være anbefalinger eller kritik fra kunder der tidligere har benyttet dette firma.

Hvis du opretter søgeordet "forevigt.dk" i en adwords kampagne, vil din annonce dukke op på Google når en potentiel kunde søger efter info omkring et firma der laver det samme som dig, er du med på hvad jeg mener ? der fik du lige mindst 100 nye søgeord til din adwords kampagne.

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 23:46
Hvor mange stjerner giver du? :

I øvrigt findes der utroligt meget læsestof omkring adwords annoncering, jeg har tygget mig igennem et par moppedrenge om emnet. Det kan være en god ide at bruge lidt tid på hvis man selv administrerer sin annoncering, hvilket jeg klart vil anbefale hvis man har tid og lyst. Så vidt jeg husker har Rosenstand eller Demib som "huserer" meget her på Amino kreeret noget lettilgængeligt materiale omkring adwords også.

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)