Meningen med dette indlæg er ren og skær nysgerrighed, og ønsket om at tildrage mig - og alle Jer andre skønne debattører herinde - lidt god viden fra nogle ufatteligt kloge mennesker på området...!
Der er vel ingen herinde, der den sidste tid har kunnet undgå at følge med i hvad der sker med vore store veletablerede selskaber, LEGO, Tulip, Unomedical og alle de andre - der næsten dagligt omtales i medierne, lukker og flytter udenlands.
Hvad skal fremtidens iværksættere satse på, hvordan ser fremtidens danske virksomhed ud og hvad er Danmarks kernekompetence egentlig?! Thorgborg, du nævnte noget om Pædagogik og brugervenlighed i dansk softwareudvikling i Børsen Magasiner i torsdags - men nu tænker jeg væk fra lige IT, og ser generelt på de koncepter der springer op rundt omkring os...
Nu ved jeg godt man skal se på at lave hvad man kan lide at arbejde med, passion osv. - men det er nu engang begrænset hvor længe ens bank vil være med til at finansiere et underskud Så en eller anden form for fornuftig økonomisk sammenhæng skal der jo unægteligt også være - og hvad er det så Danmark skal satse på at lave for at øge eksportvirksomhedernes vækst og skabe nye?
Ovenstående spørgsmål kunne du jo passende tage med på mødet d. 11. maj med Kristian Jensen .
Jeg har den sidste tid selv gået og grublet en del over ovenstående - og reflekteret lidt i forhold til hvad der er sund fornuft i at satse på....?!
I det følgende vil jeg prøve at beskrive den situation vi står i nu og hvordan fremtiden kommer til at se ud.
Igennem de sidste mange år har vi set den vestlige velstand vokse og i samspil med denne, vores lønninger. Denne kraftige udvikling har igennem en lang årrække været forbeholdt de vestlige lande. Men i løbet af de sidste 50 år er der mange Asiatiske og Øst Europæiske lande påbegyndt samme udvikling med lynets hast. I dag står vi i en situration hvor mange af disse lande kan tilbyde arbejdskraft af meget høj kvalitet til lønninger der er langt under vores lønninger i vesten. Det betyder at det i dag er et oplagt valg at outsource de arbejdstunge produktioner til disse lande. Men hvad er det så vi skal leve af i Danmark hvis de er så meget bedre andre steder i verden?
Svaret er udvikling. Dette kommer nok ikke som nogen overraskelse da de fleste i dag ved at udvikling er vejen frem. Generelt kan man beskrive udvikling som evnen til at fornye og på baggrund heraf skabe nye nye virksomheder og nye markeder. Begrebet udvikling dækker over mange aspekter og senere i denne artikel vil jeg forklare hvorfor vi blandt andet ikke skal satse på den videnstung og forskningsbaserede udvikling som mange politikere ellers vil have os til at tro er vejen frem. Så fremover når jeg benytter begrebet udvikling så dækker det altså over alt andet end videnstung og forskningsbaserede udvikling.
Det oplagte -og pessimistiske- spørgsmål må nu være, om hvorfor vi ikke også skal regne med at man ikke også bare outsourcer udviklingen til Asien? Dette er heldigvis ikke helt så simpelt og det er også derfor vi faktisk ser at virksomhederne undlader at outsorce udviklingsafdelingerne sammen med produktions afdelingen. Dette skyldes at der er en række praktiske fordele ved at have sin udviklingsafdeling tæt på sit hovedkontor, dette er blandt andet:
- det er lettere for ledelsen at holde styr på udviklingen når den ligger tæt på - det er hurtigere at omstille sin udvikling efter specifikke samfundstendenser
- der er ingen sprogbarriere - det er sansynligvis ikke muligt at flytte sin nuværende medarbejdere i udviklingsafdelingen til udlandet og man skal derfor ud og have fat i en hel ny medarbejderstab. Udover dette er en tidskrævende proces, så er der også en vis risiko da man jo ikke kender sine nye medarbejdere og derfor ikke kan være sikker på deres arbejdsmetoder og kvaliteten af deres arbejde
- derudover er der store kulturelle forskelle på en medarbejder fra vesten og en fra Asien, hvilket kan betyde at der opstår mange misforståelser og uoverensstemmelser.
Dette er altså årsagerne til at de danske virksomheder vælger at beholde sin udviklingsafdeling. Men faktisk så er der yderligerer en lang række faktorer der gør at folk i Asien og Øst Europa ikke er lige så gode til at udvikle produkter som f.eks. danskere. Det er vigtigt at holde disse to kategorier; hvorfor virksomhederne ikke flytter udviklingsafdelingerne og hvorfor vi er bedre til at udvikle produkter i vesten, adskilt da mange af de enkelte argumenter ligner hinanden. Postulatet om at vi er bedre til at udvikle produkter i vesten end i Asien kræver selvfølgelig en forklaring. Jeg har herunder opstillet nogle argument i 4 punkter;
1) en af hovedårsagerne til at de i mange Asiatiske og Østeuropæiske lande ikke er lige så gode til at udvikle produkter i samme grad som vi er det(/kan blive) det i Danmark er, at de ikke lever i det samfund produktet henvender sig til. Dette skyldes at mange af de produkter der fremstilles af Danske og andre virksomheder i vesten er henvendt til markederne i vesten. Dette er en meget stor barriere når man skal udvikle nye produkter fordi det er altafgørende at kende sine kunder og deres behov. Hvis man ikke kender sine kunder og deres behov så er risikoen
Mht. til brugerorienteret design så tror jeg at jeg vil gøre det lidt kortere
som udgangspunkt vil jeg anbefale følgende artikel http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10908 og hvis man gerne vil vide rigtig meget så kan man læse denne "bog" der på 200 let læselige sider. den er rigtig god og jeg syntes at man får en del ud af læse den.
i stedet for at komme med en længere redegørelse for hvorfor man bør satse på brugerorienteret design vil jeg i stedet komme med mine observationer og erfaringer.
i august 2004 blev jeg (i en gruppe på 5) stillet opgaven at udvikle et legeredskab til offentlige legepladser i Københavns kommune.. i stedet for at sætte sig ned og begynde at skrive grundspecifikationer og problemformuleringer eller holde brainstorm sessions så gik vi ud i "felten" og begyndte undersøge området nærmere. rent praktisk brugte vi en teknik som også kendes som "roll the snowball". denne teknik gå ud på at hver gang man har snakket med en aktør på området (en pædagog, en legepladsinspektør, et barn, en forældre, en adfærdsforsker, en legetøjsproducent osv osv) så spørg vedkommende hvem du yderligere bør kontakte. lad os lige tage et eksempel:
en af de første vi var ude og interviewe var en leder på en offentlig legeplads i indre by. vi havde fundet hendes tlf. nummer på nettet og tog ud og udspurgte hende om alt mellem himmel og jord. efter det lange interview spurgte vi hende hvem hun syntes vi burde kontakte og hun gav os navne og telefon numre på en person i kommunen, en anden pædagog hun kendte, samt adresser på 3 andre legepladser som var henholdsvis meget populære og upopulære (så vi kunne se hvad der ikke fungerede her). på alle disse steder brugte vi den samme teknik og inden dagen var omme havde vi 10-15 relevante kontakter som vi kunne arbejde videre med næste dag.
en anden teknik vi brugte var at lave en "sparring" med de aktører som vi snakkede særlig godt med eller havde særlig meget viden på området. med sparring mener jeg at vi lavede en aftale om at vende tilbage når vi var nået længere hen i processen og skulle begynde at udvikle vores legetøj. vi endte om med 2 sparringspartnere; den før omtalte legeplads leder og en forsker i børns leg. efter vi havde lavet research på ovennævnte måde i små 2 måneder vidste vi stort set alt om børns leg og hvilken type legetøj der fungerer og hvilket der ikke gør (mail mig hvis i vil vide hvad det helt præcist er). herefter skrev vi en problemformulering og en grundspecifikation, som kort sagt var alt vores research materiale skrevet ned i punktform på en a3 side. først på dette tidspunkt begyndte vi at brainstorme over løsninger på vores problem (skriver lidt om brainstorming og kreativ problemløsning i et nyt svar). efter vi havde fundet frem til 3 løsninger som vi alle kunne lide og som vi så et potentiale i begyndte vi at udvikle på disse 3 ideer. efter at ha detaljeret dem tog vi dem med ud til vores sparringspartnere og fik feedback på hvad der fungerede og hvad der ikke fungerede. det stod hurtigt klar hvisken ide der var den bedste og vi begyndte at detaljere denne yderligere og vendte så tilbage til vores sparringspartnere for mere feedback.. hele processen omkring sparringen var enormt givende og vi fik afklaret mange problemer og jeg vil faktisk mene at vores slutprodukt gik fra at være "godt og med et potentiale" til at blive "yderst innovativt og nyskabende".
De to konkrete værktøjer jeg her vil give videre som mit bud på teknikker som kan bruges i sammenhæng med udvikling og brugercenteret design, som IMO
Bliv gratis medlem
Opret bruger