Hvis man modtager et tilbud på en forretning, er sælger så forpligtet til at accepterer hans eget tilbud selvom der ikke er en underskrift og dato på? Hvis ja, hvad gør man så hvis der er sendt to tilbud ud (dvs. til anden interesseret køber, men til anden pris)? Hoved spørgsmålet, er hans skriftelige tilbud juridsk bindende over for os? Eller kan vi "bare" skrive under på hans tilbud og så hænger han på den? mvh Ollie |
Hej Ollie,
I henhold til aftaleloven, er den der afgiver et tilbud juridisk forpligtet heraf, uanset om tilbudet afgives mundtligt eller skriftligt. Hvis tilbudet er fremsat skriftligt uden frist er I forpligtet til at besvare dette inden rimelig tid, ellers kan han sige, at tilbudet er bortfaldet. "Inden rimelig tid" er en elastikagtig størrelse, så der skal flere oplysninger til, for at vurdere dette.
Hvis der er sendt to tilbud, uden sælger har oplyst om dette, har sælger i princippet et problem, hvis begge tilbud accepteres inden rimelig tid - men han vil formentlig holde fast i, enten at tage det til den højeste pris, eller det der kom først - men han burde have oplyst jer om dette.
Med de oplysninger du giver mig, ville jeg foreslå, at hvis I er interesseret i tilbudet skulle I se at få accepteret det, og få hans bekræftelse herpå, men husk at I skal acceptere alle vilkår i tilbuddet. Hvis I accepterer nogle, men selv fremsætter andre krav, vil det være en uoverensstemmende accept, og blive betragtet som et afslag og et nyt (mod)tilbud.
Med venlig hilsen
Pernille Ørskov