Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af tøjmærke - Økonomi dreng og TEKO pige

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Holstebro
Tilmeldt 8. Nov 09
Indlæg ialt: 116
Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

 

Jeg har for længe siden lovet en god veninde, at når hun begyndte på TEKO som desginer, og selv fandt lysten, ville jeg hjælpe hende med at starte hendes eget tøjmærke, eller hvad det nu kan føre til.

Vi har snakket om i starten at koncentrere os om "garniture" (som åbenbart er et fint ord for overtøj, hvis jeg har hørt efter hvad hun siger?)

Derved vil vi gerne udbrede kendskabet til mærket, og få bedre likviditet til at starte en egentlig produktion af en hel kollektion.

 

Hvad har I af erfaringer med at få produceret tøj rundt om I verden? Hun kan tegne og lave skitser til produktionen (formoder jeg, som jeg har forstået det) og jeg har lovet at finde en fornuftig producent, som kan lave det forholdsvis billigt, men stadig i en anstændig kvalitet! Dvs. jeg vil hellere betale 35 kroner for en ordentligt t-shirt end 20 kroner for en i dårlig kvalitet.

 

Hvad har I af kommentarere hertil? Jeg er en ildsjæl, og har påtænkt mig at varetage det meste af de økonomiske aspekter, hvor hun vil stå for udviklingen af tøjet, vi gør selvfølgelig det hele i et godt samarbejde, så vi både vil se på prisen kontra produktet, men også omvendt..

 

Mvh.

Steffen

Fra Viborg
Tilmeldt 28. Nov 08
Indlæg ialt: 279
Fra  Kidzshop.dk (MyAgenzy A/S) Skrevet kl. 18:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steffen;

Hvis I ikke har erfaringer i branchen anbefaler jeg kraftigt at I får det. Arbejde nogle år i branchen som henholdvis designer, indkøber og se om det stadig er noget.

Hvem skal sælge? en designer har ofte svært ved at sælge egne produkter.

I skal også bruge nogle år til at skrabe en stor portion penge sammen, medmindre I allerede har disse?

Jeg er selv udd. på TEKO som process designer (udd. eks. ikke mere), men udd. er teori, virkeligheden er noget helt andet. derfor få jer nogle erfaringer som lønmodtager i brachen.

god vind

Fra København
Tilmeldt 6. May 09
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 17:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steffen,

Jeg er selv uddannet på Kea (tilsvarende TEKO bare i KBH) som konstruktør samt modelsyer fra TESE og jeg har sammen med en anden pige et konstruktionsfirma hvor vi netop hjælper folk som jer som gerne vil have produceret tøj i udlandet. Vi laver produktionsklare snitmønstre udfra designerens skitser og så er det faktisk bare at sende det afsted til den valgte fabrik, gerne sammen med en opsyet prototype og produktionsdokumentation. Vi har haft ret gode erfaringer med en fabrik i Beograd.  

Du kan se vores hjemmesidewww.preproduction.dk og du er altid velkommen til at ringe på tlf: 61700167

Med venlig hilsen

Nanna Strandgaard

Pre Production

Flensborggade 6

1669 KBH V

 

Fra Skanderborg
Tilmeldt 3. Dec 10
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 07:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steffen,

Et rigtigt godt råd til jer:

Find en person der har personlig erfaring med Indkøb + produktion af den pågældende varetype.

De har ofte forskellige titler i branchen, men et opslag efter en "Tekstil-indkøber med erfaring fra overtøj" vil bringe dem på banen.

Det er fint nok med en uddannelse fra Teko el lign steder, men den uddannelse man får der giver et BREDT kendskab til produktion, og det man har brug for når en produktion skal startes er et DYBT kendskab.

Der er utroligt mange ting der kan gå galt, specielt når I taler overtøj, og som nystartede har I ikke kapitalen til at dække tabet - og heller ikke goodwill at trække på ved kunderne når I er nødt til at annullere en ordre ved dem.

Iøvrigt vil det også være nødvendigt med en bred kontaktflade indenfor producenter af den pågældende produkttype medmindre I starter med at producere 12-1500stk pr style.

Alternativt kan I finde et Dansk firma og lave et indkøbssamarbejde med dem. Jeg vil anbefale et DK firma udlukkende fordi de så kan trækkes i retten hvis produkterne ikke er ok. Det kan udenlandske firmaer også, men det er markant mere omkostningstungt - og ifald det er et kinesisk/indisk/bengalsk firma kan I roligt regne med at sagen stadig kører når jeres oldebørn starter på arbejdsmarkedet....

Alternativt så giv jer lidt bedre tid og få selv den personlige erfaring.

Held og lykke med det.

Morten

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)