Jeg arbejder PT i en modeforretning hvor vi er ved at lave en web-shop. Under PBS ansøgningen for Dankort og udenlandske kort er vi nu blevet bedt om at stille en, for os, rimelig stor sum penge som sikkerhed for vores net-handel, på en konto som kun de har adgang til (i tilfælde af vi snyder vores kunder osv.)
Da vi er temmeligt krise-ramte var det ikke lige noget vi havde regnet med og det havde måske været rart at vide før vi var kommet så langt som vi er nu og inden vi havde betalt 3.500,00kr for vores ansøgning. Da vi ringede til dem og sagde at vi godt syntes der kunne have været noget information om dette blev vi henvist til at det står i deres vilkår og at de ikke kan sætte priser på fordi det kommer an på risikoen i den enkelte forretning osv.
Nu står jeg også selv og tænker på min egen web-shop men dette afskrækker mig lidt da jeg jo ikke kan vide om de skal bruge 100.000,00 som sikkerhed for mit lille projekt og den eneste måde jeg kan få det afklaret er åbenbart at lave en web-shop og så ansøge og betale de penge på ansøgningen og håbe på det bedste. Jeg har desværre ikke råd til at "spilde" alt for mange penge på sådan noget.
Er der nogen der har nogle erfaringer eller gode råd m.h.t. dette. I vores modeforretning vil vi jo gerne tages så seriøst som muligt så vi vil meget gerne kunne tage Dankort osv. men er der andre muligheder???
Er det ikke muligt at stille en bankgaranti på beløbet, så I trods alt kun skal betale løbende provision af garantien i stedet for at indbetale det fulde beløb til PBS?
Spørg ind hos PBS og banken, om det evt. er en måde at gøre det på...
Dette er måske lidt off-topic, men er det ikke snart på tide, at der er en eller anden minister der tager den her problemstilling op, det er jo ikke ligefrem fremmende for dansk erhvervsliv.
Jeg tør ikke tænke på hvor mange firmaer der aldrig er blevet til noget pga. PBS/Nets.
Jeg alene har de sidste 2 år haft 5 kunder hvor PBS/nets har været bremseklodsen, så jeg tror det er rigtig rigtig mange det rammer - ikke ligefrem noget der sørger for vækst!
Man skulle dog mene at de havde nogle retninglinier hos PBS som bestemte hvor meget sikkerhed de kræver, så man evt. kunne få en ide om man evt. skal stille med sikkerhed og ca. hvor meget inden man ansøger!
Nej, og det værste er da, at det virker til, at det er totalt tilfældigt, hvem der skal stille garanti, og hvem der ikke skal. Jeg har f.eks. set et helt nyt selskab gå direkte gennem kreditvurderingen og stille nul sikkerhed - mens et fire år gammet selskab med et temmeligt fornuftigt driftsoverskud skulle smide en mindre formue i sikkerhed.
@Trådstarter: Du er sikker på, at I ikke (ved en fejl?) har sat kryds i abbonementsbetalinger i jeres ansøgning, ikke?
Jo, vi har helt sikkert ikke sat kryds i abbonementsbetalinger. Jeg kunne godt tænke mig at vide de retningslinier de har for deres kreditvurderinger, især hvis jeg tænker på min egen lille web-shop. Har nemlig ikke lyst til at smide et par tusind for en ansøgning som jeg måske på forhånd kan vide kræver stor sikkerhed.
Jeg skal på ingen måde forsvare PBS / NETS eller deres politik omkring sikkerhedsstillelse vedr. indløsningsaftaler.
Dog forstår jeg godt at PBS ønsker en eller anden for for sikkerhed - specielt fra nystiftede virksomheder. PBS har jo en reel risiko på produktet - og med henvisning til alle de nystartede virksomheder der ender med at lukke og slukke, hvorfor skal PBS så tage en chance / risiko på en indløsningsaftale.
Typisk kan du gå i dit pengeinsititut og få dem til at stille en garanti overfor PBS. Kan du ikke det - viser kravet fra PBS sig jo at være meget rigtigt. Hvis ikke pengeinstituttet som gerne skulle kende både dig og din virksomhed (forretningplan om ikke andet) tror på dit projekt, vurderer dig kreditværdig og vil stille garantien - hvorfor i alverden skulle PBS så løbe en risiko uden nogen form for indsigt i virksomheden ?
Måske er det systemet der skal laves om. Iværksættere burde måske få adgang til netop indløsningsaftaler via en speciel aftale hvor der er statskaution på aftalen, ligesom med vækstkaution mv. Der kunne formentlig findes en løsning hvor iværksætteren hæfter begrænset mod en lidt højere betaling ? Det må statistisk kunne udregnes hvor stor en andel der ender med ikke at kunne betale sine regninger / kreditorer mv. og så den vej rundt regne en betaling for indløsningsaftalen ud.
Er der ingen der selv har erfaringer med at stille sikkerhed overfor PBS? Det ville vaere rart med nogle der havde betalt noget, saa vi kan faa et nogen lunde billed af hvilken prisklasse vi ligger i med sikkerheden?