Hej med jer, Er der en der kan svare mig på, om jeg kan bogføre en udgift til f.eks. udvikling af hjemmeside, hvis den der har lavet arbejdet, ikke selv har firma men bare sender mig en "opkrævning"? I denne sammenhæng, er det en designer i Bulgarien, som ikke selv har firma. Spørgsmålet er om det er mit "problem," hvorvidt hun er registreret med firma og/eller oplyser det til skattemyndighederne - eller om det er tilstrækkeligt, hvis jeg bare får et papir fra hende hvor hun kvitterer for at have modtaget pengene - eller en "regning" hvor hun opkræver beløbet fra mig? På forhånd tak :) Hilsen Jesper |
Hej Jesper
Du kan godt modtage en faktura fra en privatperson, sålænge personen opfylder minimumskravene til fakturering.
Når du køber sådan en ydelse fra en privatperson i Bulgarien, er jeg dog lidt i tvivl. Mon de har tilsvarende regler i Bulgarien?
Jeg mener, at købet falder ind under "moms af ydelses-køb i udlandet med omvendt betalingspligt”. Hvis ydelserne er købt i et andet EU-land, skal værdien af ydelseskøbet angives i rubrik ”Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande”. Dvs du skal tillægge moms af købet.
Andre der har klogere ord, er jeg meget lydhør, da jeg som sagt er lidt i tvivl.
Ellers ville jeg nok ringe til Skat og spørge :)