Hej Aminoer Jeg oprettede på opfordring i foråret en konsulentvirksomhed, hvorigennem jeg nu rådgiver og hjælper virksomheder med online marketing. Selvom jeg på hjemmesiden kun tilbyder Facebook markedsføring og wordpress blogs/hjemmesider, laver jeg også adwords annoncering, seo-optimering osv. for mine kunder. Det skal dog siges at jeg ikke bruger særlig meget tid eller penge på at markedsføre min side, da jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse, som jeg afslutter til sommer. Først til sommer vil jeg gøre mere ud af virksomheden. På min hjemmeside skriver jeg "Vi tilbyder", "Vores kompetencer" mv., fordi jeg synes det lyder bedre end "Jeg". Efter at have modtaget flere henvendelser, hvor der f.eks. står "Hvor gode er I til Facebook annoncering", er jeg dog blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skal skrive "vi" eller "jeg". Det virker akavet at folk tror der er flere ansatte. Under "Om" på min hjemmeside, står der tydeligt en tekst om mig. Det skal dog siges at jeg har nogle folk til frivilligt at tjekke mine projekter efter, så kunden f.eks. får en hjemmeside uden fejl. Disse er dog ikke ansatte. Hvad har I af erfaring indenfor "vi" eller "jeg" i forbindelse med enkeltmands konsulentvirksomheder? |
"Jeg" eller "Vi" i forbindelse med konsulentvirksomhed
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)