Vi er en projektgruppe fra Handelshøjskolen ved Århus Universitet som søger en samarbejdsvillig virksomhed i Århus og omegn.
Vi skal lave en eksamensopgave som i hovedtræk går ud på at finde en virksomhed, som vi kan hjælpe med at optimere den interne kommunikation. Vi søger derfor en virksomhed, som ønsker at få hjælp til dette.
Eksamensopgaven indeholder en analyse af Jeres interne kommunikation. Formålet med denne er at finde ud af hvor og hvordan den interne kommunikation kan optimeres - måske har I et intranet, men ingen bruger det eller I ønsker at implementere et nyhedsbrev mv. Analysen vil ende ud i et konkret løsningsforslag til Jer samt et reelt produkt, f.eks. et personaleblad, intranet, nyhedsbrev mm. eller blot en optimering eller fornyelse af et allerede eksisterende produkt.
Tilbuddet er fuldstændigt uforpligtende. I vil få vores rapport og se det udformede produkt og kan derefter selv bestemme om i vil anvende det eller ej. Det der er vigtigst for os er ,at finde en lille-mellemstor virksomhed (ca. 25 medarbejdere eller derover), som har lyst til at bruge lidt tid på at tale med os (ca. 2-3 møder) og derudover vil det dreje sig om et enkelt spørgeskema eller to, således vi kan lave et løsningsforslag skræddersyet netop Jeres virksomhed. Opgaven vil forløbe fra november - januar (dato for aflevering af rapporten er endnu ikke fastlagt). Vi håber på at der er nogen derude som kan bruge vores hjælp - vi har brug for Jeres! Mange hilsner fra, Jeanette, Katrine, Therese og Camilla |
Vil du have optimeret den interne kommunikation?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)