Jeg har i dag haft en samtale med min revisor på lidt over 1 times varighed med et resultat der gjorde mig enten meget forvirret eller temmelig p*ssed på skattesystemet. Her er et fiktivt scenario: * I 2006 har jeg haft lønindkomst til og med juni måned (6 mdr. ialt) * Lønindkomsten har i den periode opbrugt (A-skat) mit personfradrag for denne periode * Til rest er nu 6 mdrs. personfradrag - lad os sætte det til et pænt rundt tal, kr. 15.000,- * I 2006 har min virksomhed tjent kr. 100.000,- (et tilfældigt pænt rundt tal, der gør ting nemmere at arbejde med) Nu vil jeg afslutte 2006 og videre i mit liv. Her er mine tanker, som jeg har præsenteret dem for revisoren: * Årets resultat efter kørselsgodtgørelse, investeringer, etc. er kr. 100.000,- * Mit private og dybt personlige fradrag andrager 15.000,- Jeg antager at mit firma så skal betale ambi af kr. 100.000,- og skat af kr. 100.000 minus ambi minus fradrag. Korrekt? Og hvis det er under virksomhedsordningen, så skal mit firma altså så betale (foreløbig) 28% i skat af (regne-regne) kr. 77000,- = 21560,- og jeg kan nu skattefrit trække mine 15.000,- fradragsberettigede penge ud af foretagenet? Min tanke var blot at bogføre denne udtrækning som løn. Hvad er det, som jeg har misforstået? Og jeg har ikke mod på at høre om flyvske tal og beregningsmetoder udfra satser og alle mulige hypoteser. Ovenstående er hypotetiske fakta - en forklaring udfra ovenstående data kan jeg omsætte til de faktiske tal. Jeg håber på at der findes en, der kan forklare det så selv en tåbe kan forstå det. Jeg anser mig selv for at være forholdsvis intelligent, så hvis jeg ikke forstår det efter 10 forklaringer, så ringer jeg til skatteministeren og beder ham lave reglerne om, så jeg kan forstå dem (hehe?) Venlig og frustreret hilsen Peter |
Det står mig ikke klart om de 15.000 kr. er fradrag i virksomheden eller det som vi kalder ligningsmæssige fradrag (fagforening m.v.) som ikke har noget med virksomheden at gøre.
Hvis det er fradrag i virksomheden skal du alene betale AMBI af 85.000 kr. og er der tale om udgifter som du selv har betalt privat er det at betragte som et indskud i virksomheden som du derved kan trække ud i form af en hævning.
Når vi taler om personlige virksomheder taler vi ikke om udtræk som løn. Derimod lader du dit overskud beskatte på alm. vis. og du kan så hæve det eller lade det stå i virksomheden i form af en hensættelse til senere hævning. Det gør at du kan hæve beløbet i et kommende år uden at det påvirker dine opsparingsmuligheder.
Hvis din indtægt bestående af løn for de første 6 måneder og overskud af virksomhed er under topskattegrænsen er det klart en fordel at lade sig beskatte af det på alm. vis hvorimod indkomst udover topskattegrænsen med fordel kan opspares i virksomhedsordningen.
Der er ikke noget ved at spare 52% i skat (mod 28% virksomhedsskat) hvis du i et senere år hvor det opsparede overskud hæves skal betale 60% skat. Det er sjovere den anden vej rundt: Undgå 60% beskatning og så hæve overskuddet i et senere år hvor du kan nøjes med 52% eller lavere beskatning.
Hvad siger din revisor da ?