Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ideer til markedsføring af CD

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9737
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 22:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Kenneth Thordal udgiver om få uger sin nye plade "Alt og Ingenting". Jeg har, som sædvanligt, været med lidt ind over tilblivelsen af denne plade, og jeg hjælper lidt med markedsføringen af den.

Vi har et budget på 30.000 kr. til at lave noget "sjovt" online. Noget af dette beløb kan også bruges på frieksemplarer" af CD''en. Der skal beregnes ca.10 kr. (taget af de 30k) for hvert frieksemplar.

Det primære formål med kampagnen er, at få folk til at lytte på Kenneths nye CD. Vi tror nemlig, at Kenneths største problem er, at der ikke er så mange der har hørt ham. Den nye plade er en virkelig gode plade, som vi tror mange vil kunne lide - hvis de altså bare får muligheden for at høre den. Man vil kunne høre udvalgte (fulde/streamet) numre fra albummet gratis, på Kenneths website.

Det sekundære mål med kampagnen er, at få Kenneths navn spredt på flere websites, og skabe flere links fra disse til Kenneths eget website på www.thordal.com (og så kom der lige en naturlig grund til et link mere der :-))

En af de ideer vi har er, at udvide rammerne for hvem der kan få "anmelder kopi" af CD''en. Normalt er det kun den mere privilegerede del af kultureliten der får den slags (sammen med premierebilletter, receptionsinvitationer osv ...), men vi synes at der er mange andre der fortjener at "være med". Mere præcist vil vi tilbyde ALLE musiksites, og blogs der skriver om (bl.a) musik, at de kan få en gratis CD, hvis de gider at anmelde den, og linke til den side på Kenneth''s website hvor man gratis kan høre den. Den type ideer kan jeg godt lide - stor effekt, fed Internet-integration, og forholdsvis lille omkostning. Samlet set tror jeg ikke dette projekt vil æde mere end 1500-2000 kr. af budgettet, så der er lidt tilbage ...

Jeg vil meget gerne høre om der er nogle Amino''er der har nogle andre kreative ideer til, hvordan man indenfor ovenstående rammer kunne lave nogle flere sjove ting på på Nettet ...

Tilmeldt 21. Oct 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :
 

Hej Mikkel 


Jeg har masser af ideer. De er ikke specielt kreative, men mere noget jeg har samlet op fordi jeg også har bandlist.dk hvor jeg modtager masser af pr materiale. 


Nu ved jeg ikke om i bevidst vælger den traditionelle markedsføring fra så som pressemeddelelser, men det jeg typisk modtager pressemeddelelser om er: 



  1. Når artisten går i studiet.

  2. Artisten er blevet færdig i studiet. Tilbud om interview

  3. Nu kommer den om 14 dage

  4. evt. forsinkelse af cd’en

  5. Evt. ’Volmer Sørensen’. (Han lavede den med at cirkusrevyen var i fare fordi Ulf Pilgaard’s kostume var forsvundet og minsandten om ikke det dukkede op dagen før premieren. Det lykkedes ham at rydde forsiderne adskillige gange genne flere år. Sidst set med historien om en forfatter der ikke kunne finde en tegner til at tegne en vis arabisk herre)

  6. I dag udkom cd’en

  7. Udpluk af de bedste anmeldelser

  8. Det går godt med cd’en

  9. Artisten tager på turne (forsalget åbner)

  10. Kun få ledige pladser til koncerterne

  11. Koncerterne er udsolgt 


Der er selvfølgelig links steder hvor man kan købe cd’en, tidligere cd’er, billetter, downloads, merchandice osv. i pressemeddelelserne.


 Salgsmateriale


Salgsmaterialet til butikkerne sendes når cd’en er i distribution og bør efter min mening indeholde en kort beskrivelse af cd’en og indholdet (50 – 100 ord), et billede der kan bruges af webshops (400x400)og trackliste. 


Der må også meget gerne være noget om målgruppe, genre osv. Der kan hjælpe butikkerne med at finde ud af hvad det er for en cd. 


Op til udgivelses datoen er det godt at sende et salgsbrev der fortæller om markedsføringen af cd’en. F.eks. hvilke blade laver interviews. Hvor bliver der sat plakater op. Hvor indrykker i annoncer. Alt muligt der fortæller at i selv gør noget for at markedsføre cd’en. 


Jeg ved ikke så meget om offline butikkerne, men tilbyd dem nogle plakater de kan bruge i butikken. Hvis det er flot plakat kan i være heldige at de sætter den op. Jeg går ud fra at i selvfølgelig laver plakater. 


Tjek i øvrigt de forskellige webshops har det nødvendige salgsinformation om de tidligere udgivelser. Dvs. Billede og tracliste og meget gerne en lille historie om den enkelte cd. Hvis de ikke har det, så send det til dem. Jeg har tre af Kenneth Thordals udgivelser på macuu.dk, men ingen billeder og kun en trackliste.  


Vi kan godt hjælpe med at sprede 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9737
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Tusind tak for dit input, Svend!

Kenneths pladeselskab på denne udgivelse, Sonet, er heldigvis befolket med nogle rigtig dygtige folk, som gør et stort stykke arbejde på alle de traditionelle fronter. Allerede i sidste uge var der således, som du selv nævner som en god ide, 2 helsider i Urban om "Kenneth i studiet". Kenneth er også selv ret god til PR-delen. Sonet er naturligvis også ude med promopakker, radio-plugging, butiks-salg og alt det der. Det tror jeg egentligt de har ret godt styr på - men gode ideer er jo altid godt :)

Den konkrete udfordring handler således mest om, hvordan vi vi kan lave nogle sjove ting online.

Nu er jeg jo søgemaskinenørd, så det var jo oplagt at spørge mig, hvorfor ikke bruge energien der?
Problemet med søgemaskiner er, at de ikke er så gode til at "pushe" tingene i. Vi kan kun fange dem der selv søger. Og de ganske få der søger direkte på Kenneths ting, finder dem allerede i de organiske resultater, og dem der søgere bredere (f.eks. bare på "musik") er der for meget støj i (kun en meget lille del af dem der f.eks. søger på "musik" leder efter den slags musik Kenneth laver).

Så, det vi er ude efter er, endnu flere ideer til, hvad vi kan lave online, som opfylder de mål som jeg beskrev ovenfor, indenfor de rammer der nu engang er :)

Jeg vil iøvrigt sørge for at vi får set lidt nærmere på bandlist.dk - tak for informationen, Svend!

Tilmeldt 21. Oct 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 13:50
Hvor mange stjerner giver du? :
 
Jeg ved godt at der sidder dygtige folk på pladeselskaberne som har styr på det der, men I skal være meget obs på at gør det de siger de vil gøre.
Jeg hører alt for mange historier fra bands der siger. ”Jamen de sagde at de ville gøre dit og de ville gøre dat. Men det gjorde de ikke”. Det sker som regel fordi der lige pludselig er et andet band på selskabet der storhitter. Så smider de alt hvad de har i hænderne og koncentrerer sig om hittet. De er der jo for pengenes skyld.

Så skal i simpelthen være parat til at tage over. Jeg kan ikke advare nok imod at et band læner sig tilbage, så snart de har fået pladekontrakten.

Der ligger en del artikler på bandlist i artikelserien bandakademiet som jeg synes er værd at læse, se især Christopher Knab og Chris Standring

Fra Silkeborg
Tilmeldt 11. Aug 06
Indlæg ialt: 743
Fra  Kommunikationspartiet Renegade Leadership Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mikkel

Jeg tager udgangspunkt i din udmelding om, at det skal være online og ramme nogle andre mennesker/forbrugere/lyttere end dem, som nyder at læse de lange albumanmeldelser i eksempelvis Weekendavisen og Information.

Det vil altså sige, at markedsføringen skal rette sig mod mere folkelige medieplatforme... med mange besøgende:

Jeg tænker straks Ekstra Bladet online www.eb.dk - og i særdeleshed afsnittet der hedder "Læsernes avis"

I en blanding af blog, journalistik, kendte og ukendte skribenter, bandeord, smuk lyrik og frem for alt meningsudveksling - debatteres alt - som det også kendes fra diverse blogs.

Mulighederne for markedsføringen af Kenneth ser jeg i at lave en konkurrence, de 10 mest populære af eb´s bloggere imellem (eller efter en anden udvælgelse). Det hele handler om, at hver enkelt skal give sit bud på, hvordan en anmeldelse af et stykke musik, et album eller noget kunst i al almindelighed, bør behandles - indenfor den genre som hedder "En anmeldelse".

I forærer hver enkelt af bloggerne den nye cd "Alt eller Intet" (eller for at være tro mod mediet; et komplet online-lydspor), og så leverer de udvalgte bloggere én efter én, på hver sin dag... 10 dage i træk, deres skæve vinkel på Kenneths album.

I kan opstille nogle rammer for vurderingen, så det udover den forhåbentlig underholdende anmeldelse, afsluttes af fire kategorier som  ikke skal have stjerner, men kun må blive vurderet med tre ord.
Eksempel: "Tekst": Forunderlig og fornyende. "Musik": Larmende men lækker. "Hvornår vil du helst lytte til Kenneths cd?": Når jeg spiser!. ". "Thordal som person": Rustfri poet. ... lalala - kan du følge mig?

Alle de øvrige brugere stemmer så naturligvis på den anmeldelse, som de synes er bedst, mest rigtig eller sjovest.

I giver nogle fede præmier som koncertbilletter, cdér etc.

Jeg tror, at det meget store antal brugere på eb.dk vil kunne får spredt budskabet.

Håber han bliver boostet godt og grundigt.

Mvh.

René

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mikkel

 

Uden at have den mindste erfaring inde for musikbranchen kommer her en lille idé!

 

Kunne man evt. lave en online koncert med Kenneth? Fx. på udgivelsesdagen kunne han spille en time eller to foran et webcam, selvfølgelig et godt kamara og god lyd. Kan evt. følges op med konkurrencer, hvilke sange fra cdén spilles osv.

En anden idé kunne være at følge ham på dagen hvor cdén bliver bliver udgivet, hvad laver han osv. evt følge op med forskellige konkurrencer.

 

 

Tilmeldt 21. Oct 06
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mikkel

 

Jeg tror du missede noget af pointen i mit første svar. Det kan være jeg ikke skrev det tydeligt nok, men det handler faktisk om online markedføring. De der pressemeddelser skal også spredes ud på nettet. Universal music, som også har Sonet, sender ikke deres pressemeddelser ud på mail. Hvis man som website skal finde dem, skal man ind på deres Ressouce center og finde dem. Det er trods alt ikke ret mange der har adgang til det og endnu færre der lige får søgt på Kenneth''s cd''er.

 

Med andre ord: Der er i øjeblikket ikke pressearbejde i forhold til nettet fra den kant.

 

Så enten skal i selv gøre det eller også skal i overbevise dem om at de skal sende pressemeddelser ud pr. mail også. Det sidste er nok svært. Jeg har prøvet. Men der er rigtig mange sider på nettet der gerne viderebringer pressemeddelser. Jo flere der omtaler cd''en på nettet jo bedre er det jo.

 

Universal har til gengæld et af de bedste salgbreve som pladeselskaberne sender ud men det er ikke nogen garanti for at Kennets cd kommer med ud. Jeg skal måske lige nævne at salgsbreve i høj grad bruges på internettet af stort set alle webshops der handler med cd''er.

 

Og salgsbrevene er helt afgørende for salget på nettet. Det er den eneste chance vi har for at sælge cd''en. Hvis der kun er artistens navn og en cd titel, som er de informationer vi får fra GDC, er der som regel heller ikke meget salg på den. Vores kunder kan jo ikke bare læse hvad der står på coveret eller snakke med ekspedienten.

 

Salg via nettet er iøvrigt vigtigt for mindre artister, fordi offline butikker helst køber noget hjem som de ved de kan sælge. Netbutikkerne tager cd''erne hjem efterhånden som de bliver solgt.

 

Det handler om at gøre det nemt for os at fortælle om artisten og cd''en og at hjælpe os med at sælge den.

Fra Roskilde
Tilmeldt 13. Jun 06
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 16:47
Hvor mange stjerner giver du? :
I kunne overveje at give en mindre koncert på Second Life (www.secondlife.com). Jeg har ikke selv dyrket dette parallelunivers, men omkring 2,5 mio mennesker har en "eksistens" der, inklusive danske og udenlandske firmae og nyhedsmedier.



Mvh.



Claus






 





 





 





/Claus Wøbbe

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9737
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 21:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for de mange gode ideer ! :)

> men I skal være meget obs på at gør det de siger de vil gøre.

Jeps, og det sker også. Både Kenneth og jeg har den store fordel, i forhold til så mange yngre og mere uerfarne kunstnere, at vi har udgivet plader i over 20 år (første plade vi lavede sammen var i 86). Jeg har derudover drevet pladeselskab, produktionsselskab og publishing virksomhed i nogle år, så jeg kender tingene ret godt både indefra og udefra.

> De der pressemeddelser skal også spredes ud på nettet.

Helt enig! Jeg foretrækker HTML-versioner af pressemelddelelser, da man så kan indlejre links på de nøgleord der betyder noget i forhold til den afsmittende effekt i søgemaskiner :) Mange bringer nemlig sådan noget uden den store (eller ingen) redigering.

Man kan iøvrigt allerede nu høre de to første sange fra albummet her helt gratis. Det i sig selv er ret usædvanligt - altså, at du og alle andre, frit kan få lov til at høre disse sange i deres fulde version FØR radioerne og kulureliten har fået den :)
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 22:24
Hvor mange stjerner giver du? :
I kunne bruge nogle penge på at arrangere en konkurrence på nettet - Måske kunne I udbyde en ordentlig stak plader (måske 100 stk), så der var en reel chance for at vinde dem. Der kunne også udloves pengepræmier til de heldigste.

 

IRL kunne I dele x CDer ud på Rådhuspladsen på et bestemt tidspunkt. Gerne med pengegaver i nogle af CDerne.

Hvis I tilrettelægger det rigtigt, kan I arrangere det, så én eller anden led vagtmand kommer og slæber jer væk, mens I er ved at forære plader og penge væk til den musikhungrende pøbel. Tilfældigvis er både jeres egen og diverse avisers fotografer dukket op.

 

I har webadressen yders på tøjet.

 

..... ja den var så ikke online, den idé, men den indeholder nogle gode elementer, som nok kunne bære at blive fintænkt.

 

mvh Hans

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)