Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp - min printer driver mig til vanvid!

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Fra Aarhus
Tilmeldt 18. Apr 08
Indlæg ialt: 95
Skrevet kl. 21:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi har i min virksomhed en Brother HL-5350DN printer som er koblet til netværket og benyttes (flittigt) til udskrift af tekst og pdf filer af ca. 20 personer.

Jeg har i de sidste par måneder oplevet, at nogle computere ikke kan printe. Hos enkelte personer fungerer det hver gang, hos andre nogen gange og hos et par stykker fungerer det slet ikke.

Jeg har undersøgt settings på printeren så godt jeg kunne og sørget for at opdatere driver etc., men intet lader til at afhjælpe problemet, og jeg kan ikke gennemskue hvorfor det virker så sporadisk hos 2 computere som er sat identisk op.

Printeren er ca. 8 mdr. gammel og har fået skiftet toner et par gange.

Hvis nogen herinde taler "printersk" så ville jeg blive enormt glad for et par kyndige øjne på sagen.

PS. Hvad er fordelene / ulemperne ved at sætte en printer direkte til netværket kontra gennem en netværksserver?

 

På forhånd 1000 tak for hjælpen.

/Henrik

Fra Aarhus
Tilmeldt 18. Apr 08
Indlæg ialt: 95
Skrevet kl. 22:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1959
Fra  Vipindi Skrevet kl. 22:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik,

Lidt opklarende spørgsmål :-)

Hvordan udskriver klienterne, skriver de direkte til printeren eller til en kø på en server?
Hvordan får klienterne printeren tildelt, bliver den tildelt via loginscript eller er de installeret manuelt på hver klient?
Hvilket operativsystem bruger du på server og klienter?

Stor hilsen
/Brian 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det alle programmer, der giver problemer? Eller kun visse programmer? 

Kan du evt. prøve at sætte kvaliteten ned på udskrifter og se, om det giver en forskel?

Mht. netværksserver; tænker du på at sætte printeren til f.eks. en filserver via USB og så printe den vej?
Hvis ja, så er fordelen, at du kan rettighedsstyre hvem der har lov til at slette printjobs og hvem der ikke har. Der er central logging af hvem der printer hvor meget. Og du kan styre printer driver indstillinger og version bedre.

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 18. Apr 08
Indlæg ialt: 95
Skrevet kl. 08:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian & Allan - tak for responsen Smile

Jeg er som sagt ikke voldsomt teknisk anlagt, men jeg kan fortælle så meget, at jeg har sat et netværksstik i printeren som går ud i samme krydsfelt som alle computernes netværkskabler.

Jeg har installeret den seneste driver seperat på alle maskiner og valgt netværksprinter på IP 192.168.1.97 (jeg har tjekket, at printeren befinder sig på denne IP).

De udskriver udelukkende fra Adobe Reader, Open Office Writer og Notesblok - så vidt jeg kan se, er der ikke nogen af de programmer, som printer bedre end andre.

Alle brugere har adgang til køen på printeren, men kan kun se sine egne dokumenter.

Kan det være fordi denne opsætning skaber en "flaskehals" til printeren, eller bruger mere RAM end printeren har tilgængelig?

Hvis I har forslag til, hvordan jeg sætter det bedst muligt op til mit behov hører jeg meget gerne løsningsforslag :-)

Mvh.

Henrik

Fra Odense
Tilmeldt 8. Aug 07
Indlæg ialt: 217
Fra  Techmaster Skrevet kl. 09:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik

Det lyder til du er i gode hænder ved de Brian og Allan som har svaret og åbenbart er i besiddelse af godt kendskab til netværk, hvilket jeg ikke er i samme grad.

Jeg vil blot komme med en enkelt lavpraktisk ting som jeg ofte har set volde problemer ved mine egne printer kunder. Mange netværks printere er default sat op til at de selv henter IP adresse fra routeren, hvilket typisk resulterer i at de ind imellem vil hente en anden IP adresse end den som driverne på de enkelte PC'er har. Derfor bør man sikre sig at printerens IP adresse er sat til "Manuel" sådan at den ikke ændrer sig. Derefter skal man selvfølgelig sikre at hver enkelt printerdriver på PC'erne også er sat til denne IP.

Derudover vil jeg da påpege en af de væsentligste årsager til overhovedet at vælge en Brother printer, nemlig Brother Danmarks venlige og gode support, hvor du som slutbruger har mulighed for gratis tlf. support i hele din printers levetid, tlf. nummeret er 43 31 31 90 eller du kan anvende kontakt formular på Brothers hjemmeside.

mvh.

Brian

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 18:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen,

 

Det lyder underligt, at printproblemerne optræder selv ved Notepad-dokumenter. Grunden til at jeg spurgte om programmerne var, at jeg ofte har set, at især PDF-dokumenter kan volde problemer, da en enkelt side kan fylde forholdsvis meget i printerhukommelsen, og derfor give problemer ved udskrift. Men Notepad-filer fylder stort set intet.

Jeg tror heller ikke, at problemet hidrører fra at køen er på printeren og ikke på serveren; printeren siger selv stop, når der ikke er plads til mere, og jobbet ligger så bare i kø på PC'en, indtil der igen er plads og den kan sende mere af jobbet til printeren.

Siden der er en vis sporadisk success, hvor nogle computere har større succes end andre, vil jeg umiddelbart ikke mene, at netværket skulle være problemet, fordi alt andet lader til at fungere. Hvis netværket var problemet, ville du have problemer med printeren over en bred kam eller over de enkelte PC'ere over en bred kam.

Hvis du er 100% sikker på, at printerdriver og -indstillinger er ens over det hele, ville jeg nok tilslutte mig Brians (Techmasters) forslag og give Brother et kald imorgen og høre, om det er en problematik de er bekendt med. 

Der er et helt arsenal af muligheder, der kan afprøves (well, som jeg selv ville gøre ;-), men måske kan Brother-supporten hurtigt sige "Sådan og sådan". Og hvis ikke - så skriv endelig igen, så kan vi se nærmere på det derfra :)

Fra Puerto De La Duquesa
Tilmeldt 13. Jul 09
Indlæg ialt: 3506
Fra  DesignYOU - Kreative løsninger Skrevet kl. 19:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik

Det lyder som en firmware opdatering i mine øre ;)

Det kan evt tjekke om du har den seneste her

Nr 2 link fra oven i Kommentarer.

/allan

Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 19:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis alt andet fejler, kunne du jo overveje følgende :-)

Hej med dig :-)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1959
Fra  Vipindi Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik,

Udover firmware som Allan nævner, så kan du også prøve at kigge på din switch.

Hvis det er en mindre (og "dum") switch så kan det godt være tabellerne i den der bliver fyldt op, prøv evt. at genstarte switchen næste gang problemet er der og se hvordan print reagere derefter.

Stor hilsen
/Brian

PS. du er velkommen til at skrive hvilken switch du har :-)

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)