Hmm..jeg kan ikke helt følge dig... Personligt bliver jeg irriteret over den måde SB har opbygget ders side, men jeg er heller ikke til "gøjl og Flash" Jeg kopierer ofte materialet fra SB's hjemmeside, så der burde stå cirka det samme. Det sker dog jeg ændre teksten, måske skal jeg bare tage det dirkete...
Men det med at "ændre oplevelsen" hér mister du mig, er min side kedelig? Den er som udgangspunkt lavet informativ og nem at gå til (det har jeg ihvertfald betalt en grusom masse penge for) Jeg linker til mit kattehjem, er det dét du mener jeg skal droppe? Tak for gode input, der giver stof til eftertanke
|
Jeg har faktisk før brugt sommerbird.com som et eksempel på god eksekvering af betalingsproces. Landingpage forsiden og starten inden man kommer ind til menuerne kan man så altid diskutere.
Hvis du ikke er til gøgl og flash, så undrer det mig alligevel lidt at du vælger at arbejde med et kundesegment der ér.
Indbakningen på chokoladen er nemlig intet andet end dét.. Gøgl og flash.. men det er en del af den unikke oplevelse og en del af det din målgruppe vil ha.
Ellers køber man ikke dyr chokolade på et website/specialbutik, så køber man en plade Marabou, mens man alligevel handler ind i Føtex.
Dit website underspiller de produkter du sælger, både grafisk, indholdmæssigt, eksekveringsmæssigt, fastholdelsesmæssigt. Jeg vil ikke kalde dit website kedeligt. Det er en følelse og de fortolkes individuelt, men jeg vil sige at underspille, er det korrekte ord at bruge, da du ikke skaber en oplevelse for dine kunder, og det er produkterne der trækker butikken op og ikke omvendt. Der må gerne være synergi.
Forestil dig at du skal ud og købe et dyrt tøjmærke.. og forestil dig så hvad du forventer af butikken i sig selv. Flytterod, halvfærdig trappe, tosset farvesammensætning, dårlig belysning? - Eller butikslokaler der er lækre og stilfulde, som tøjet de sælger, så der opstår en synergi i købsoplevelsen ?
Det er i og sig fint nok hvis budgettet ikke er til de store armbevægelser, men det er en forklaring og et sted der kan skrides til handling.
Nu ved jeg ikke hvad "en grusom masse penge" er for dig, men jeg vil mene at det som jeg ser på dit website, kan optimeres væsentligt for at give en bedre konvertering, da der er mange elementære grundregler der stadig mangler.
Hvad angår kopieringen af SB tekster.. Lad være. Duplicate Content er aldrig til at spøge med, hverken søgemaskinemæssigt eller indholdsmæssigt, og jeg tør næsten garantere dig at du har konkurrenter der er for dovne til at selv skrive teksterne, og bare kopierer fra summerbirds side, og så ender du alligevel med duplicate content. Skriv selv nogle unikke tekster, så får du bedre respons.