Jeg er i gang med at fikse min analytics, så den virker optimalt. Jeg har også bestemt mig for at jeg gerne vil bruge den nye asynchronous snippet i stedet for den traditionelle. Jeg har Googlet en del, men synes ikke at jeg har kunne finde ud af hvordan det præcis skulle gøres. Her er lige kort om det nye asynchronous snippet:
Problemet: Jeg har 1 hoveddomæne, 1 subdomæne og 1 tredjeparts betalingsgateway (på 1 andet domæne). Vi kalder dem: - minside.dk - bestil.minside.dk - betaling.dk
Altså - Kunden kommer ind på minside.dk, finder produktet, trykker bestil og kommer over på bestil.minside.dk (den del er klaret i analytics). Når kunden så skal betale, bliver der brugt en tredjeparts betalingsgateway, som er hosted på en anden side - betaling.dk. Derefter kommer kunden tilbage til bestil.minside.dk igen og får sin betalingsbekræftelse.
Lige nu er alle min e-handels henvisninger altså fra betaling.dk, fordi Google Analytics tror, at det er den der har henvist salget (hvilket jo på en måde er rigtigt nok). Men hvordan får jeg (med asynchronous snippet) fortalt, med kode eller filter, at analytics skal ignorere betaling.dk, så jeg kan se hvor salgene faktisk er henvist fra (f.eks. om de kommer fra Amino.dk, Google organic osv.)?
Koderne skal selvfølgelig være korrekte i forhold til versionen af Analytics koden, så det skal selvfølgelig matche din asynkrone. Men udfordringen består mere i metoden.
Der er flere forskellige måder der kan være løsningen, alt efter hvordan brugeren føres over til betalingsgate way´en. I min Google Analytics bog (Analyticsbogen) kan du læse om dem. Det er ikke fordi jeg ikke vil svare dig her, men det er lidt mere komplekst end som så. Min skrivemakker Morten Vadskær har lavet en guide du måske kan bruge: http://blog.v4d5.net/vis.php?id=197
Det kan også være du skal ud i en løsning hvor du viderefører værdierne i cookien UTMZ (indeholder trafikkilde oplysningerne).
Ellers er du velkommen til at give et kald, hvis det stadig driller...