Er dette kopivarer?

Hej herinde

Vi har fundet en producent af en vare vi gerne vil sælge i Danmark. Denne producent leverer allerede til en kunde i USA. Denne kunde har på baggrund af producentens varer oprettet et firma og sælger varerne som deres eget mærke. Producenten siger at det amerikanske firma er deres agent, og at vi derfor godt kan handle, da de også er interesseret i en agent i Danmark.

Men hvis vi pludselig står med identiske varer (andet mærke) har/kan vi så få problemer med anklager om kopivarer? Reelt set er det jo en identisk vare der bliver solgt under et andet navn.

Hvordan sikrer vi os juridisk?

Med venlig hilsen

Morten Andersen

Hej Michael

Ja jeg giver dig helt ret :) Det er efter producentens udsagn deres produkt som de sælger til det amerikanske firma, så der burde jo ikke være noget problem i at de i USA kalder produktet A og i DK kalder vi det B

Men er det mon muligt at sikre sig på andre måder end blot at stole blindt på hvad producenten siger? Det er ikke en producent vi har handlet med før, så vi vil gerne sikre os bedst muligt mod ubehagelige overraskelser....

Med venlig hilsen

Morten

Hej Morten,

Når man taler om kopivarer skal men vurdere 2 ting. 1) Er der tale om en kopi af varemærket - altså vil producenten har kunderne til at tro, at de køber f.eks. Nike-sko når, selvom disse er lavet udenom Nike, eller 2) Er der rettigheder til den visuelle udformning af produktet. Sidstnævnte kan opdeles yderligere i enten Designret eller Ophavsret + muligvis markedsføringsloven

Som jeg læser din mail, er der i denne konkrete situation ikke tale om førstnævnte.

Registrerede designrettigheder er disse geografisk bestemte. Dvs. at et registreret desing i USA kan ikke håndhæves i EU. Her gælder en række undtagelse til udgangspunktet, bl.a. om vareren har været solgt, skånefrist ol. Noget andet er, HVEM der kan håndhæve rettigheden. Hvis en person (som er ansat hos en virksomhed) designer en varer, vil den fysike person være listet som designer mens virksomheden formentlig vil være indehaver af registreringen. Dette betyder, at hvis producentvirksomheden vil sælge et givent design til flere forskellige, og designeren er indforstået hermed, kan virksomheden frit gøre dette. I nærværende tilfælde jeg kalde producentvirksomhedens strategi for "PRIVATE LABEL". Virksomheden produceret et produkt, som sælges til andre virksomheder, som videresælger under eget navn. Lidt forenklet kan man sammenligne det med reklamegaver. Selve produkterne er fuldstændig ens, det eneste der skrifter er firmanavn.

Ophavsretten er mere besværlig da det i første omgang afhænger af, om der kan opnås ophavsret. Det er en udbredt misforståelse, at ALT hvad man frembringer automatisk er omfatte af ophavsretsloven - DETTE ER IKKE TILFÆLDET. For at nyde ophavsretlig beskyttelse, skal produktet have værkshøjde, hvilket vil sige at der er en nedre grænse. Denne kan ikke fastlægges når jeg ikke har set produktet.

Konklusionen er derfor, som jeg læser din mail, at man med al sandsynlighed vil kunne gennemføre forretningsplanen som beskrevet.

/CoFi

Hej Morten,

Kravet for at kunne designregistrere et produkt er NYHED. Dvs. at max. et år efter offentligvisning i USA skal produktet være registreret i de gældende lande. Ved anvendelse af årsfristen (skånefristen) kan der kun registreres natinalt i USA og gennem OHIM (EU), mig bekendt anerkender ingen andre markeder skånefrist.

I EU kan man anvende Uregistreret deign. Dette kræver, at produktet er solg først i EU. Uregistreret design gælder max. 3 år.

Man kan ikke undersøge om noget er ophavsretligt beskyttet og det vil i sidste ende være domstolene der afgør dette.

Man kan søge på registreret desing i EU her http://oami.europa.eu/RCDOnline/RequestManager

Vær opmærksom på, at det tillige kan lade sig gøre at registrere nationalt i de enkelte lande. Dette anvendes dog ikke så meget længere idet prisen er for høj i forhold til EU-registrering.

/CoFi