Nu finder man jo ikke svaret på alle de problemer som der opstår i open source løsninger. Jeg ser fx bare her på amino at der bliver stillet det ene spørgsmål efter det andet om wordpress.
Nemlig..... Men du glemmer lige den anden side af historien.... Vi taler oftest minutter, før 90% af de spørgsmål er besvaret og problemet er løst.... Sætter vi så tidshorisonten til at række længere end minutter, har jeg endnu til gode, at se et uløst problem med WP herinde...
Jeg påstår jo ikke de forskellige færdiglavede CMS er ufejlbarlige - det er de langt fra.
Men det handler ikke om at opfinde den dybe tallerken, eller om at hjemmestrikke noget, men derimod handler det om at man bygger et system som er bedre end de flestes, også open source. Jeg selv startede for mange år siden med at bygge mit eget, som i dag også er mit hovedprodukt.
Jamen det er da dejligt for dig.... og det er jo heller ikke fordi jeg siger man absolut må og skal benytte sig af et allerede eksisterende CMS. Har man et behov der fordrer en 100% skræddersyet løsning (hvilket jeg vil påstå de færreste har) eller synes man bare det er sjovt, at lave sit eget CMS.... Jamen så: Go for it!
Men der er der jo stadigvæk rigtigt langt til din holdning om det altid kan betale sig, at få/bygge et skræddersyet system.
Ja, jeg kan jo være så frækt og henlede opmærksomheden på hvordan du ranker på de keywords, du har i din signatur.... På "flash design", "webdesign" og "webdesigner" dukker du ikke op på de første sider, når jeg laver en søgning - og det værste er at der endda er sites bygget på open source CMS, der slår dig på alle tre søgetermer.
På "seo cms" er du så rigtigt fint placeret.... Men der skal det så lige indskydes, at lige den søgeterm ikke just er den mest brugte, så der er nok ikke den store konkurrence på den ;)
Derudover er historien så den samme for andre relevante termer som "seo" og "cms" - her bliver du også slået af (bl.a.) sites bygget på OSS CMS.
Misforstå mig ret... Der kan være rigtigt gode grunde til at få lavet et skræddersyet CMS..... Men er det altid en fordel? Arh -mon dog ;)