Hej Amino'er Jeg har et produkt, jeg mener vil kunne blive en succes i Danmark. Men hvis jeg bare vader ind og viser mit produkt, hvorfor skulle de så ikke bare købe direkte fra firmaet? Kan jeg på nogen måde sikre mig en kontrakt, evt. før jeg viser dem produktet? Også den faktor at jeg kun er 15 år. Måske vil nogle ikke kunne tage mig seriøst, og derfor tro det er let at snyde mig. Og det kan vi jo ikke have :-) Håber på nogle brugbare svar fra de kloge Amino'er Mvh Christian Vinther Daugaard
|
Det du kan gøre er, at kontakte producenten og indgå en eksklusiv aftale med dem om, at du skal være eneforhandler for deres produkt i et bestemt geografi. Dermed sikrer du dig (så godt du nu kan), at der er andre der sælger produktet udenom dig i det område du har lavet aftale om. Det kan dog stadig lade sig gøre med parallelimport, men det skal vi ikke ind på nu.
Du skal dog være klar over, at producenten vil kræve, at du køber et bestemt antal produkter fra dem f.eks. x antal pr. måned/kvartal og/eller betaler et beløb for eksklusiv rettighederne.
Held og lykke med projektet.