Jeg har et spørgsmål om retten til at lukke ned for en kundes services, og jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg må eller ej. Jeg vil prøve at beskrive scenariet så godt som muligt. Min kunde, har 2 services kørende hos mig. Den ene er et webhotel med betaling én gang årligt. Den anden er Hosted Exchange med betaling kvartalsvis. Min kunde betalte i første omgang ikke fakturaen på webhotellet, hvorefter kunden først fik en påmindelse og derefter en rykker med et gebyr på 100 kr. Så betalte kunden selve fakturaen, men IKKE rykkergebyret. Så fik kunden sin faktura på Hosted Exchange hvorefter kunden gik konkurs. Efter konkursen er anmeldt, starter de op igen i et nyt navn. De køber et nyt domæne som de benytter til mail, og de peger hjemmesiden over på min server hvor den gamle hjemmeside ligger. Jeg lukker nu ned for deres Hosted Exchange da denne jo ikke er betalt, men mit spørgsmål går på, om jeg kan lukke ned for webhotellet også, selvom fakturaen reelt er betalt, men de er jo stadigvæk i restance med 100 kr. I mine betingelser står oplyst, at såfremt en ydelse ikke bliver betalt, lukkes der for ydelsen og denne bliver først genåbnet når det fulde beløb inkl. rykkergebyr er betalt. Skal jeg bare være hård og lukke ned da de jo er i restance, eller er den på kanten? Det handler ikke om hvorvidt jeg ønsker at beholde kunden eller ej, det er nu anden gang de går konkurs og jeg tror ikke på de overlever de næste 6 måneder alligevel.
|
Oxkjær:Skal jeg bare være hård og lukke ned da de jo er i restance, eller er den på kanten?
De ejer ikke webhotellet. Det gamle selskab er gået konkurs og burde være en del af konkursboet, ligesom som dine 100 kr. ikke kan kan opkræves hos dem men skal anmeldes til konkursboet.
/Henrik