Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Overtagelse af virksomhed og medarbejder evt. opsigelse af medarbejder

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Holstebro
Tilmeldt 12. Feb 09
Indlæg ialt: 236
Skrevet kl. 00:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Vi arbejder i øjeblikket på at overtage en eksisterende butik der har en medarbejder der har været ansat 25-30 timer pr. uge i 16 år,

hvordan er reglerne for opsigelse af denne medarbejder hvis jeg efter en periode finder ud af at jeg ikke kan bruge hende.

har medarbejderen 3 måneders opsigelse eller er den længere pga. de mange år hun har været ansat ved den tidligere ejer.

Mvh.

Martin

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Det bliver en udfordring at opsige medarbejderen bare sådan.

Rettigheder, herunder løn, opsigelsesvarsel osv. bibevares uændret, og en afskedigelse kan ikke begrundes i virksomhedsoverdragelsen. Eller, det kan den godt, men så vil du temmelig sikkert få en sag på halsen, som du taber.

De relevante paragraffer og informationer finder du her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29514

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Allan Jensen:
en afskedigelse kan ikke begrundes i virksomhedsoverdragelsen. Eller, det kan den godt, men så vil du temmelig sikkert få en sag på halsen, som du taber.

 

Det ville nok have været mere præcist at at skrive, "kan ikke alene begrundes i virksomhedsoverdragelsen.

Der er en lang række muligheder for at komme af med en medarbejder i forbindelse med en overdragelse. Hvis man vælger at bruge disse muligheder/argumenter skal man være super opmærksom på at det forløber korrekt og at der er hold i argumenterne.

En opsigelse vil med den pågældendes ansættelsesvarighed udgøre 6 måneder plus 2 måneder for tro tjeneste. En uberettiget fyring vil bare lægge mere til ovenstående.

/Henrik

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Det nemmeste er at lave så mange ændringer i virksomheden, sådan at personen selv vælger sige op.

Og det er desværre sådan at rigtig mange benytter sig af. Og jeg har selv prøvet det på min krop. Da jeg som leder, ligepludselig fandt ud af, at det jeg fik at vide, ikke stemte overens med de planer der var(betød at han lige røvrendte alle vores underleverandører, med et stort tab tilfølge). Ligeså, at den nye ejer, opsøgte mine medarbejder bag min ryg, og lavede forspørgelser, på det forskellige. Som gjore at jeg tilsidst brugte mere tid på at samle alle de tråde der var i virksomheden, end at få produktion til at køre. Ligeså så var mine medarbejder, også forvirret, og det endte så ud med at vi var to der smuttede, og fik sådan set de andre ansatte på nakken i den sidste måned jeg var der......var jo venlig, da firmaet ikke havde overenskomst, så kunne faktisk være gået fra dag til dag.....

Endvidere blev der så drejet over på, da jeg sagde op, at jeg havde vildtledt og tilbage holdt viden for personen, og derved været med til at skabe en dårlig økonomi i firma'et.....Hvorfor, jeg idag har store problemer med et dårligt ry, blandt en masse små producenter i Århus området.

/Kenneth

Tilmeldt 15. Jan 10
Indlæg ialt: 276
Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik Krogh:
En opsigelse vil med den pågældendes ansættelsesvarighed udgøre 6 måneder plus 2 måneder for tro tjeneste. En uberettiget fyring vil bare lægge mere til ovenstående.

Hører en butiksansat på begrænset tid som udgangspunkt ind under funktionærloven?

Henrik Krogh:
Der er en lang række muligheder for at komme af med en medarbejder i forbindelse med en overdragelse. Hvis man vælger at bruge disse muligheder/argumenter skal man være super opmærksom på at det forløber korrekt og at der er hold i argumenterne.

Vil du ikke prøve at uddybe hvilke muligheder der findes i forbindelse med virksomhedsovertagelse?

Hvis afskedigelsen bunder i at der ikke er arbejde nok, så er det vel ikke et problem at opsige den pågældende person såfremt man overholder opsigelsesvarslerne?

Men der findes måske andre muligheder i forbindelse med overtagelse?

Fra Holstebro
Tilmeldt 12. Feb 09
Indlæg ialt: 236
Skrevet kl. 15:30
Hvor mange stjerner giver du? :

hvis vi nu er mand og kone der overtager virksomheden, og der  på nuværende tidspunkt ikke er arbejde til en 3 person, kan jeg så ikke afskedie personen uden at få vrøvl med hendes fagforening? eller skal jeg stille det som krav overfor sælger at jeg ikke vil have medarbejderen med i købet?

Mvh.

Martin

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Chrisss2010:
Hører en butiksansat på begrænset tid som udgangspunkt ind under funktionærloven?

Hvis medarbejderen er ansat i mere end 8 timer om ugen, kan funktionærlovens opsigelsesregler komme på tale. Det er arbejdets art, der afgør om vedkommende er omfattet af funktionærlovens opsigelsesbestemmelser - og dette uanset om aflønningen er baseret på en timeløn eller en fast månedsløn.

De fleste butiksansatte er omfattet af funktionærloven, hvis den ugentlige arbejdstid er mere end 8 timer.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Mose:
hvis vi nu er mand og kone der overtager virksomheden, og der  på nuværende tidspunkt ikke er arbejde til en 3 person, kan jeg så ikke afskedige personen uden at få vrøvl med hendes fagforening?

Det centrale er § 3 i virksomhedsoverdragelsesloven

"§ 3. Afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf anses ikke for rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, medmindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.

    Stk. 2. Ophæves arbejdsaftalen af en lønmodtager, fordi overdragelsen medfører væsentlig ændring af arbejdsvilkårerne til skade for lønmodtageren, sidestilles ophævelsen med en afskedigelse i retsforholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren."

Hvis du sammen med din frue vil indtræde i driften og forretningen ikke kan lønne 3 personer fornuftigt er det muligt. Problemet opstår først hvis du kort tid efter ansætter en ny. Jf. tidligere i tråden giver hendes lange anciennitet hende en lang opsigelsesfrist på 6 måneder. Plus der skal falde 2 måneders kompensation for lang og tro tjeneste.

/Henrik

Fra Holstebro
Tilmeldt 12. Feb 09
Indlæg ialt: 236
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for de gode svar, det er skønt med alle de kloge mennesker herindeBig Smile

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)