Da min far er gartner og jeg selv hjælper til engang imellem holder jeg lidt øje med markedet, og tror ikke det er noget jeg vil gå ind i. Som det har set ud de sidste år bliver priserne kun lavere og lavere. Gå evt. i Føtex, Bilka eller et andet supermarked og se hvad de tager for blomster. Det er jo ned til 10-15 kr for ganske fornuftige blomster, og det er sku svært at konkurrere med.
De fleste firmaer som sælger blomster kæmper med økonomien, ligesom de danske gartnere presses mere og mere på prisen. Også er du selv inde på opbevaringen. 2 uger gælder vist kun hvis du har kølerum, og folk ansat til at vande dem. Nogle blomster vil blive lange og slaskede af bare at vente 1 uge fra pakning til levering til kunden, hvorved kvaliteten falder, indtil de må smides ud.
Fragten er også et problem. Hvad hvis folk ikke lige er hjemme når blomsterne kommer? Skal de så på posthuset? Og hvis de skal det, hvad skal så forhindre at de bare tager i havecentret i stedet for at besøger blomsteronline.dk eller hvad siden skal hedde?
Hvis I vil noget med blomster og online er frø måske vejen frem. De er ikke så svære at opbevare, billige at sende, og med rig mulighed for at I kan finde en niche. Det kan være hammerstærkechilli.dk eller alttildenøkologiskehave.dk, jeg kender ikke markedet for frø online, men mon ikke der i hvert fald er nogle nicher hvor der endnu ikke er nogle seriøse spillere, så er det op til Jer at bedømme om det marked er stort nok.