Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Blog sammen med webshop

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Vejle
Tilmeldt 25. Sep 09
Indlæg ialt: 148
Skrevet kl. 19:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer,

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave en blog på sammen domæne som min webshop. I shoppen sælger jeg god italiensk vin, og bloggen kunne f.eks. handle om besøg hos producenterne, baggrundsviden om forskellige druer, tips til vin generelt osv.

En række spørgsmål melder sig dog, og jeg håber I har lyst til at give jeres besyv med:

1. Er det en gavnlig idé? Vil det reelt kunne skabe mere interesse om shoppen, eller er energien bedre brugt andetsteds?

2. Ville I også lægge bloggen på samme domæne, f.eks. blog.minwebshop.dk?

3. Rent teknisk - hvordan gøres det med f.eks. Wordpress? Kan man hoste den på et almindeligt webhotel og bruge style sheetet fra shoppen til at få de 2 universer til at se nogenlunde ens ud?

Har I ellers nogle tips, så er jeg lutter øren :)

Rigtig god weekend.

/Anders

Specialforhandler af førsteklasses italiensk vin.

Fra København
Tilmeldt 21. Apr 09
Indlæg ialt: 539
Skrevet kl. 20:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders,

1. Jeg tror helt sikkert det er en god idé. Den er i hvert fald ikke dum. Hvor vidt du kan bruge energien bedre et andet sted, kan nok kun du svare på. Men det vil være en god ting at have en blog ift. at skabe mere troværdighed over for dine kunder og besøgende. En blog kan også betyde at der bliver linket til din side hvilket vil skabe gratis reklame på både rundt om på nettet og selvfølgelig vil du ranke højere på Google.

Hvis du nu skriver om en vingård i Frankrig der måske hedder "Winery France" og folk søger på Winery France, er der stor sandsynlighed for at din side, med dit indlæg om Winery France, kommer frem og højt på Google. Det i sig selv har en høj værdi. :-)

2. Jeg ville lægge bloggen på dinwebshop.dk/blog

3. Hvis du har fået systemet bag din side udviklet, ville jeg nok kontakte dem der har lavet det og få udviklet en blog del også. Det ville være ultimativt tror jeg. Ellers er Wordpress også et helt fint alternativ. Installere Wordpress og få dit stylesheet (design/template) lagt over i Wordpress og så bare køre der ud af. Jeg er sikker på du sagtens kan få dem til at se HELT ens ud faktisk. :-)

Fra København
Tilmeldt 6. May 07
Indlæg ialt: 648
Fra  Webbureauet ComboWeb ApS Skrevet kl. 02:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Ad 1: Det er i udgangspunktet en rigtig god ting med en blog. Alt, alt for mange forsømmer bare at skrive på den eller lever ikke op til det man må forvente af kvalitet. Kvalitet er bestemt vigtigere end kvantitet på en blog som den du vil oprette, men du skal både have tiden og lysten til at vedligeholde bloggen.

Der er en række overvejelser, du skal gøre dig inden du begiver dig i krig med blogging så bredt. F.eks. er du villig til at skrive om konkurrenterne, hvis de gør noget, der er værd at skrive om? Skal det være en reklameblog for at skabe direkte opmærksomhed på dine produkter eller skal det være mere indirekte.

Gør du det godt kan det bestemt give et positivt resultat. Så spring ENDELIG ud i det! :-)

Ad 2: Jeg kunne også finde på at lægge bloggen på et helt andet domæne - især hvis du ikke bruger den til at skamrose dig selv. Men ellers er det i princippet ligegyldigt om den ligger på blog.domæne.dk eller domæne.dk/blog. Det er lidt fordele og ulemper ved begge løsninger (især SEO-mæssigt), og hvis du søger lidt på Amino, kan du finde lidt mere om det.

Ad 3: Som Patrick skriver er mulighederne nærmest ubegrænsede. Du kan nok ikke bruge helt samme stylesheet, da WordPress' standard-theme kører med en anden markup end din shop (går jeg da kraftigt ud fra). Det kræver derfor enten et stærkt tilpasset stylesheet eller et nyt theme, men det kan de fleste moderne webbureauer skam godt finde ud af.

Held og lykke! :-)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)