Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvornår har du sidst gjort noget for andre?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 15:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,7 stjerner givet af 3 person

Det er utroligt så lidt der skal til for at sprede lidt glæde her i villakvarteret.

Mit hus ligger på en fin 1000 m2 hjørnegrund så der er rigeligt med hæk omkring og efter at have taget den del der vender ud imod vejen på de to af siderne kort før Skt. Hans, var turen nu kommet til den sidste side ind imod min nabo, der er et "ikke helt ungt" ægtepar.

Efter at have knoklet rumpetten mere eller mindre ud af mine shorts havde jeg taget hele min side af hækken og det jeg kunne nå af toppen, men der stak nu stadigvæk en fandens masse grene op fra toppen som jeg ikke kunne nå fra min side af hækken.

Så efter et øjebliks overvejelse traskede jeg ind til naboen og spurgte om ikke lige jeg skulle klippe toppen af deres side af hækken, da jeg ved at naboherren ikke er den højeste mand i verden og det derfor plejer at være ganske bøvlet for ham at nå derop uden at have noget at stå op, som så skal flyttes rundt osv.

Så det tog de naturligvis gladeligt imod og da jeg efter en times tid var færdig med at kravle rundt i deres små blomsterbede havde jeg ikke blot taget toppen af hækken, men også klippet hele deres side af hækken.

Hvor glade naboer tror du lige det gav? Big Smile

... Når du så tænker "Hvad kan jeg bruge denne her lille anekdote fra Anders til...?

Så kan man jo rimeligt nemt overføre ovenstående til brug i erhvervslivet, så er det i 10 ud af 9 tilfælde en rigtig god forretning af give kunden lidt mere end denne forventer.

Yd lige den ekstra service der gør at kunden omtaler din ydelse i meget positive vendinger overfor naboer (når de mødes over den nyklippede hæk) eller mødes med vennerne og fortæller om denne her sindsygt gode service de oplevede da de handlede med dig.

Det var egentligt alt jeg lige havde på hjerte..

Rigtig god weekend Smile

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra Viby Sjælland
Tilmeldt 11. Mar 10
Indlæg ialt: 133
Fra  RiderShop Skrevet kl. 16:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Anders og andre Aminoer

Jeg er også overbevist om, at det er den rigtige måde at drive forretning på. - Altså give noget eller mere end "kunden" regner med.

Jeg har jo som bekendt en webshop, og der fra vil jeg rigtigt gerne sælge noget rideudstyr. For at kunne sælge noget, skal shoppen jo blive kendt, og en af måderne er at skrive forskellige indlæg i forums for hesteinteresserede. - Når jeg så surfer rundt i de forskellige fora, kan det ikke undgåes, at der dukker emner op, som jeg kender noget til - her for nyligt, var der et emne om hvormeget insekter generer hestene i øjeblikket, og især en person havde en hest, som havde en alvorlig lidelse af det. - Jeg kunne så her skrive min viden omkring emnet, hvor jeg fik flettet ind, at vi også førte insektdækkener til heste, men ikke det dækken, som var nødvendigt i hendes tilfælde, så der måtte jeg henvise hende til en konkurrent.

Jeg tror på, at den "ærlighed" kommer tifold igen - istedet for bare at være kommet med et indlæg ala - kom og køb hos mig....

Rigtig god weekend Wink

Reno

RiderShop - Online webbutik til dig som mangler kvalitets rideudstyr til fornuftige priser

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)