|
Hej, Jeg blev kontaktet af et nystartet (tysk) firma omkring optimering af deres IT. De havde en leverandør, der havde været lidt for smarte, og jeg kiggede grundigt på hvad de havde og lavede en beregning. Jeg blev selv chokket over hvor meget de overbetaler - ikke kun på hardware, men på ydelser. Eksempel: De har en egen, intern server til fil, email og sådan. Jeg ved, at det koster en vis administrationstid per person med PC-arbejdspladser, og en server koster også en vis administrationstid. Men - da jeg havde lavet beregninger på hvad de betalte idag, og hvad det ville koste ved at flytte alt ud "i skyen", så endte jeg med, at de kan spare 1100 euro (8200 kr) - per bruger - per år! De er 7 personer, så vi taler at en virksomhed kan spare næsten 8000 euro (60.000 kr) på bundlinien per år ved at skifte! For at sætte det i perspektiv, er det cirka 60% af deres IT omkostninger der er skåret væk! Det er uden min timeløn, men selv den er betalt efter ganske få måneder. Se, det er da besparelser, der er til at tage og føle på! Så hvis nogen vil høre mere, så sig endelig til :)
|
Voldsomme IT-besparelser
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
Bliv gratis medlem