Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

14 dages fortrydelsesret ved e-handel og opbevaring af kredtkortoplysninger

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 5. Jul 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 15:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer!

Jeg har planer om at starte en webshop - faktisk er jeg temmelig langt i processen, men jeg har et spørgsmål, der er ret afgørende for om jeg skal fortsætte med at udvikle idéen.

Jeg har i løbet af de sidste par uger forgæves ledt efter fyldestgørende informationer på forskellige offentlige websider og kontaktet flere forskellige instanser pr. email som enten ikke kan svare mig eller ikke vil svare mig på email. Nogle af de informationer, man finder på visse offentlige instansers hjemmesider er desuden temmelig outdated - fandt eksempelvis informationer om e-handel helt tilbage fra 2005. Disse information bærer tydelig præg af IKKE at omhandle visse aspekter af e-handel som man kender det idag. Så nu håber jeg, at der er nogle kloge hoveder her på siden, der kan hjælpe mig!

Min webshop skal udelukkende sælge digitale produkter. Ingen steder har jeg fundet informationer om e-handel, som ikke omhandler handel med fysiske varer - og tro mig, jeg har været meget kreativ med mine søgninger! På min webshop er tanken, at kunden tilgår produktet umiddelbart efter at betalingen er gennemført - ligesom man kender det fra f.eks. download af musik fra TDC Play, iTunes eller lign.

Nu er det ikke musikdownloads det handler i mit tilfælde, men princippet er det samme. Hvordan forholder lovgivningen sig til dette når det kommer til den ellers generelle 14-dages fortrydelsesret, der gør sig gældende ved e-handel?

Det vil jo ikke give nogen mening, at kunden i mit tilfælde kan benytte sig af 14-dages fortrydelsesret, da man jo bare kan kopiere et digitalt produkt! Hvilken fodnote i lovgivningen har jeg overset?

Et andet spørgsmål: Er det lovligt at opbevare kundens kreditkortoplysninger, således at kunden via et login på et senere tidspunkt nemt og hurtigt kan foretage et køb uden at skulle indtaste alle sine kortoplysninger igen? Naturligvis med kundens tilkendegivelse af, at disse oplysninger må opbevares. Jeg har flere gange selv oplevet at dette er en mulighed på nogle webshops, men igen - jeg kan ikke finde nogle steder i lovgivningen om e-handel, hvor der står noget om dette. Jeg kan bare ikke forestille mig, at det skulle være lovligt, men det ville bare forbedre oplevelsen af min webshop utrolig meget, da der skal være tale om køb af produkter til en relativ lav pris - og hvem gider at indtaste kreditkortoplysninger hver gang man køber noget til f.eks. en 20'er?

Håber I kan hjælpe mig! ... og beklager den utrolige lange tekst!

- Jorgensen

Fra Aalborg
Tilmeldt 21. Feb 07
Indlæg ialt: 457
Skrevet kl. 17:13
Hvor mange stjerner giver du? :

hvis  din vare  rummer et  element  af   ikke-tilbagelevérbarhed   -  så  du  kan  du  unddrage  dig  de 14  dages  fortrydelsesret   f.eks.   ved  SMS  edb-licenser  hvor  katten  slippes  løs  når  køber  har  fået  licensnøglen   -  eller  ved  musikfiler  eksvis

Du  skal  selvfølgelig  skrive  dig  udaf  det  her  i  handelsbetingelserne   og  sikre  dig  at  kunder  kommer  rundt  ad   den  side  hvor  det  her  står -  f.eks.  i  en kvitteringsmail  som  du  sender  som  acceptmail,  som kan  hives  frem  hvis  nogen  vil  have  pengene igen i  strid  hermed.

hvordan  med  økonomisystem  og 100% integreret shop ????  Lyst  til  at  kigge  på  mit  bud  herpå   -  se  nederst  i  min foot´er?????  Det  vil  jo  lette  din bogføring  af  alle  de småkøb  hvis  det  er automatisk  kørende

 

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6568
Fra  TextReactor Skrevet kl. 17:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jorgensen:
Min webshop skal udelukkende sælge digitale produkter.

Her kan du godt fraskrive dig 14 dages fortrydelsesret. Det gør Saxo f.eks. her ( http://www.saxo.com/CustomerService/Terms.aspx )

 

Jorgensen:
Er det lovligt at opbevare kundens kreditkortoplysninger, således at kunden via et login på et senere tidspunkt nemt og hurtigt kan foretage et køb uden at skulle indtaste alle sine kortoplysninger igen?

Du har ikke lov til at opbevare kundens kortoplysninger. Du får aldrig disse oplysninger i hænde ved et køb. Det er gatewayen der håndterer disse.

Hvis prisen er lav på dine produkter så kan du lave en "konto" hvor kunderne kan "tanke op" og så bruge fra denne konto når de foretager et køb.

 

Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Niels:

Hvis prisen er lav på dine produkter så kan du lave en "konto" hvor kunderne kan "tanke op" og så bruge fra denne konto når de foretager et køb.

Alternativt kan man bruge abonnementsfaciliteten og trække penge på kortet (der "opbevares" af gatewayen) når kunden ønsker at handle.

Det kræver en tillægsaftale med PBS.

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra Århus
Tilmeldt 5. Jul 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 23:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Tusind tak for svarene - det var hurtigt! Rart, at der findes mennesker, der har lyst til at hjælpe.

Super det med at der er mulighed for at fraskrive sig de 14 dages fortrydelsesret - alt andet ville da heller ikke give mening.

Det er faktisk også rigtigt fint, at man som butiksejer ikke kan opbevare kreditkortoplysninger - en god sikkerhed for forbrugeren i tilfælde af en lusket indehaver, der har tænkt sig at misbruge oplysningerne. Jeg har tidligere tænkt på at lave en "optankningsordning", men kom i tvivl om det faldt under reglerne angående "udstedelse af elektroniske penge". Jeg har dog selv set denne metode brugt ved forskellige webshops uden at det tilsyndeladende giver lovgivningsmæssige problemer.

Men det giver vel regnskabsmæssige udfordringer: PBS-systemet er, sådan som jeg ser det, skruet sammen på den måde, at når en kunde betaler via et betalingsgateway, ja, så foreligger der et køb (med købsdato, ordrenummer, beskrivelse af produktet osv). Men det vil ikke være tilfældet, hvis man laver en ordning med en form for "bruger/kundekonto" - sådan som du foreslår Niels. Er der slet ikke nogle komplikationer rent lovmæssigt forbundet med dette? Det er klart, at en sådan ordning ville være at foretrække ved en webshop som den jeg ønsker at lave.

Anders Christensen, den abonnementsfacilitet du nævner hos PBS - den er jo også interessant. Desværre har PBS virkelig dårlig dokumentation om de produkter de sælger. Ved du - eller andre - om det kun virker ved faste beløb eller om man også kan bruge den ved variable beløb? Som jeg umiddelbart kan læse hos PBS er det tiltænkt faste overførelser, men hvis der mulighed for at køre variable beløb, ville det måske være en mulighed at kunden bagudbetalte efter en bestemt tidsperiode, f.eks. 14 dage eller 1 måned (hvilket vel egentlig minder meget om den måde som f.eks. iTunes kører på). Hvis ikke, kan man selvfølgelig stadig tilbyde kunden at der automatisk overføres et bestemt beløb - til førnævnte "kundekonto".

- Jorgensen

Fra Aalborg
Tilmeldt 7. Nov 07
Indlæg ialt: 438
Fra  ePay A/S Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Med venlig hilsen

Thomas Pedersen  - www.ePay.dk    

Interesseret i mobilbetaling?  Læs mere her

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)