Hej Aminoer. Jeg er ny i webshop-verdenen. Jeg har erfaring med CMS, udvikling og hosting. Men har aldrig roddet med at sætte en webshop op før. Det burde vel ikke være så svært. :) Men jeg har brug for en gratis Open Source Webshop som jeg kan installere på min server, og lege lidt med. Og i sidste ende skal det også være sådan at jeg kan implementere dankortbetaling på siden, uden at det skal være helt vildt indviklet. Hvad kan i anbefale? Jeg har googlet lidt men det ser ikke ud som om at der er mange Open Source webshops. Og hvad gør man med hensyn til dankort betaling? Hvilke udbydere er billige og gode at bruge når det kommer til betaling med dankort? Hvad koster det og hvordan sætter man sådan et modul ind i en webshop? På forhånd tak,
|
Hej Lucky
Jeg prøvede at installere en Magento shop med ePay online betaling. Installering af shoppen og installering af betaling og dansk sprog gik så hurtigt og nemt så det er til at græde over.
Hvis du skal have kort, så kommer du ikke uden om PBS som betalingsformidler. Der koster ren dankort 250 kr og alle kreditkort 3500. Derudover 1000 kr pr år i gebyr.
Så skal du have en betalingsgateway og der kan jeg kun pege på ePay som jeg selv bruger og er godt tilfredse med. Deres med internationale kort koster 199 kr pr måned.