Bliv gratis medlem
|
Hej Amino'er,
Jeg er den heldige indehaver af 3 stk's fantastisk afkom på henholdsvis 7½, 6 g 2 år. Vi bor i en mindre provinsby hvor alle kender alle, på godt og ondt. Den ældste skal til August starte i 2. klasse og han hører modsat hans lillebror til typen som skal læse lektier for at følge med. Lillebror på 6 år som skal starte i 0. klasse har derimod meget let ved tingene, bogstaver og tal er lige hans kop the så vi glædede os derfor meget til at han skulle starte i skole her til August. Der har siden efteråret været en dialog igang med børnehaven og vi har været til den obligatoriske før skolestart samtale i skolen, hvor der jo snakkes lidt om hvad han interesserer sig for, hvem han leger med og hvad han godt kan li at lave. I mandags var vi så kaldt ned i skolen, der skal starte 48 elever i hans årgang, 24 i hver klasse og eleverne skulle så fordeles og have en "for sjov" skoletime" Og det kan nok være at det blev en meget ubehagelig oplevelse for både knægt og forældre, vores søn tilhører en gruppe på 4 drenge hvoraf de 3 har gået i dagpleje sammen og alle 4 i samme børnehave, de leger rigitgt godt sammen og er meget sammen i deres fritid også, men de 3 andre kom i B klassen og vores søn i A klassen. Resultatet blev at da vi kom hjem og han skulle i seng så stortudede knægten og jeg var så naiv at slå det hen som træthed, men næste dag ringer de så fra børnehaven og ber min kone komme og hente vores søn, han er syg og ked af det. Min kone kører ned og henter ham og allerede på vejen hjem stortuder knægten igen over skolestarten som han ellers havde glædet sig til. Tuderiet gentager sig så her onsdag aften da vi er på vej hjem fra cross træning, knægten sidder simpelthen i bilen og tuder som havde nogen lige aflivet hans kat og det byder hans far sig sgu ikke om. Med til problemet hører også at der desværre er 5-6 drenge i årgangen som kommer fra meget belastede hjem og derfor skal have special opmærksomhed, 4 af dem er endt i min søns klasse, 2 af dem har kortvarrigt gået i min søns børnehave men de måtte opgive dem og de er efterfølgende blevet passet i en specialbørnehave i en anden by. Der er tale om drenge der er ekstremt voldelige, i tænker 6-7 år, voldelig ??, men det er desværre i så en ekstrem grad at begge drenge ikke har kunnet deltage i idrætsaktiviteter i vores lokale forening og jeg har lidt svært ved at se hvordan det skal komme til at fungere i en klasse med 24 elever. Der er jo ikke kun tale om 1 år i 0. klasse, det er jo de næste 9-10 år af hans liv og jeg frygter allerede skolestarten.
Jeg tager derfor kontakt til hans kommende klasselærer som vi kender godt da hun også har været klasselærer for vores ældste søn da han gik i o. klasse. Jeg forklarer hende sagen og hører til mugligheden for at flytte vores søn over i den anden klasse eller om de vil overveje om en af 4 kløveret ikke skal flyttes over i min søns klasse, men det bliver hun meget fornærmet over og forklarer at hun bestemt synes de har lavet et fantastisk stykke arbejde med at fordele de 48 poder. Imens vi sidder og diskuterer sagen så kommer der endnu et forældre par ind af døren, et par som jeg kender udemærket og det viser sig at de står i dem modsatte situation, deres knægt er akkurat lige så ulykkeligt over at hans 2 bedste venner er endt i den anden klasse. Lækkert tænker jeg og tror at det nu er en form sag at vi laver et bytte og så er alle glade, men nej, den stædige og åbenbart noget ærekære børnehaveklasse lærer står fast i sin sag og sagen er nu den at jeg har en søn som en bund ulykkeligt og ikke vil i skole. Jeg overvejer at gå til inspektøren og klage min sag, men sagen er den at når jeg først går ind i noget så er jeg ikke vant til at tabe og derfor frygter jeg lidt at jeg med den nogen gange lidt for gennemtrængende "JEG FÅ ALTID RET" atityde ender med at blive en af de der forældre der ender med at komm på kant med lærerne og derfor kommer til at gøre mere skade end gavn for mine unger. Men omvendt finder jeg det dybt urimeligt at deres ubegrundede valg og efterfølgende stædighed skal forhindre min søn i fortsat at være allerbedste venner med 3 drenge som han har haft utroligt mange hyggelige timer med.
Er jeg galt på den, eller er det en sag jeg skal tage helt til ende ?
PS. beklager det lange indlæg, men trængte lige til at komme ud med det. |
Du er bestemt ikke galt på den, og du skal være super glad for at du har en knægt som tør vise når han er ked af det, også over skolestart.
Efter min mening kan det ikke gå hurtigt nok med at han får skiftet klasse, skole eller whatever it takes.
Børnene er allerede i gang med at stifte bånd med hinanden, så derfor gælder det om at han kommer med i den nye klasse så hurtigt som muligt, for ikke at skulle ind i en ny klasse efter ½ eller måske 1-2 fordi i ikke tog kampen til at starte med. Og en kaotisk start er aldrig godt.
Det er dog efter min mening lettere for børn at skifte klasse og falde til som små end det er som større, men den her klasse virker total sort i mine øjne, efter det du skriver, og han vil aldrig komme til at trives, heller ikke når han går i 3,6 eller 9 klasse. Der skal være ro og tryghed, og det er der ikke nu.
Opret bruger