Jeg har færdigudviklet et spændende brætspilsprodukt, som skal lanceres her til jul, forhåbentlig med deltagelse fra nogle af jer.
Brætspillet er døbt "Startups" og drejer sig om økonomi og handel med virksomheder.
I "Startups" konkurrerer spillerne om at købe rigtige virksomheder (måske jeres?), bygge kontorer/fabrikker og forhandle med hinanden. Spillet byder på en masse spænding og underholdning, når spillerne kæmper om at blive den bedste Startup..!
Bemærk at denne prototype er lavet med lande og byer, da dette var et godt udgangspunkt for beta tests. Den anden prototype er udarbejdet efter modellen vist i reklamematerialet.
PS: At det er brikker fra Matador og Axis & Allies, som bliver brugt, skal man ikke tage ilde op. Det færdige produkt, kommer ikke til at indeholde brikker fra kendte spil. Men til prototyper er det billigst at bruge andres brikker, end at få støbt egne.
Det gav god inspiration og tak for forklaringen. Har du mulighed for at sende en Privat besked til mig med lidt mere uddybende på selve mulighederne i spillet. Hvad man kan handle med, købe / sælge i spillet og hvordan man konkurrerer imod hinanden i spillet. Kan se der er et par skibe og huse på brætspillet? Hvordan hænger det sammen med virksomhedskortene?
Hej Ronni, Det glæder mig :) Jeg vender lige tilbage når jeg kommer hjem igen....
Andre er selvfølgelig også meget velkomne til at spørge ind til spillet... Ligeledes hvis I føler at jeres virksomhed burde være repræsenteret på brætspillet :)
Startups har karaktertræk fra Monopoly, hvor du flytter rundt på felter, du kan købe.
- Du kan købe forskellige bygninger på disse felter (bedre kendt som grunde, for at blive i Monopoly genren): Kontorer, hovedkontorer, fabrikker og container skibe. - Ikke alle bygninger kan bygges alle steder, og de påvirker felterne forskelligt. Der er ikke restriktionerne på hvornår man må bygge, men priserne varierer efter situationen.
Stort set alle emner i spillet kan handles mellem spillerne, og her er det selvfølgelig op til den enkelte at gøre den bedst mulige handle.
Derudover har hver spiller aktier i deres eget firma til at starte med, disse kan så handles indbydes, men påvirkes ligeledes af felter man lander på.
I stedet for at gøre disse grunde til kønsløse farvede grupper, vælger jeg at tilbyde firmaer at købe sig ind her, fordi det vil give spillet noget mere stemning, og spillerne får et "forhold" til det de køber og kan nu både handle ud fra rationelle synspunkter (hvordan vinder jeg bedst muligt), og ud fra holdninger til firmaer på brættet (hvilket må betragtes som ikke rationelt). Derfor mener jeg at Startups har både spændingen via gameplayet, og stemningen af et forretningsspil.