Hej Aminoer. Først og fremmest undskyld min uvidenhed i dette indlæg, men jeg står og skal bruge nogle råd, da jeg ikke er hjemme i dette emne :-) Anyway, jeg er i gang med at lave en simpel hjemmeside ved hjælp af CMS, og siden skal have en service hvor jeg skal vise de billigste priser på nogle produkter som kan købes via nettet. Så ja, det er prissammenligningsside. Der vil være ca. 30 hjemmesider hvor jeg skal "suge" oplysningerne fra på daglig basis, og disse oplysninger skal så kastes op på min hjemmeside. Kan nogen hjælpe mig med hvad jeg skal kigge efter og hvordan jeg kommer i gang? Håber i forstår hvad jeg mener :-) |
Først så har du et kæmpe arbejde foran dig. Grunden er at du skal se hvordan de 30 hjemmesider er bygget op og så skal du vide hvor på siden produkterne og priserne er. Derefter skal du suge de oplysninger ud.
Er der bare én af siderne der ændre en opsætning, så skal du starte forfra på den side.
Ellers så er måden den at du henter kildekoden (html) på siden, parser denne så du har oplysninger om varerne og dem gemmer du så i din egen database.
Du skal så have det til at køre en gang i døgnet eller hvor tit du ønsker det. Derudover skal du også lade din crawler være gemt og den skal udgive sig for en eller anden browser. Dog vil jeg så anbefale at du justerer tidspunktet samt hvilken browser den skal udgive sig for så der ikke er noget mønster i det.