Kender I det at sidde til langt ud på aftenen foran computeren, et bjerg af arbejde liggende ved siden af og bare ikke kunne komme igang? Jeg har koert min egen forretning i et pænt stykke tid og det hele gaar fornuftigt, måske lidt mere end fornuftigt, her er der ihvertfald ingen (finans)krise. Det er jo dejligt, det viser at det man har fået skabt, er noget der fungerer og der er behov for. Hvad brokker jeg mig så over? Jeg ved det ikke rigtigt, måske er det blivet lidt kedeligt, eller måske trænger jeg bare til lidt luftforandring? Jeg har i mere end de sidste ti år ikke lavet andet end at arbejde. Fra kl. godmorgen til kl. godnat (når man var så heldig) så godt som hver eneste dag i mere end ti år har jeg arbejdet. Jeg har ikke holdt de weekender og ferier jeg nok burde, da arbejdet jo var meget sjovere end at holde fri. Jeg har et par forliste parforhold i bagagen, da fruen/erne ikke ville finde sig i alt det arbejde. Nu er jeg dog blevet gift med en dejlig pige, der har det næsten som mig. Hun er ligeledes en ildsjæl (som jeg plejede at være), sidder gerne og arbejder til langt ud på natten også og hendes forretning kører også bare derudaf. Vi har fået jordens skønneste barn sammen og alt burde være lykkeligt! Jeg syntes bare at det hele er blevet lidt sværrere at rumme, ikke at køre virksomheden, men at få samlet energi nok sammen til at få tingene gjort. Jeg har pt. tilbud til fire nye kunder jeg skal have gjort færdige, priser på 30 nye produkter jeg skal have regnet, en kæmpe stak ordrebekræftelser jeg skal have lavet og sendt ud, men jeg kan bare ikke få mig selv sparket igang! Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg sidder at skriver dette, eller det gør jeg vel egentligt godt. Jeg kunne godt bruge et solidt los i røven, så jeg kan komme igang igen! Beklager at jeg skriver som anonym, men jeg ved ikke om nogle af mine kunder også bruger Amino og vil ikke gøre dem bekymrede omkring deres ordrer. Tak for jeres tålmodighed med min lange klagesang, men det lettede allerede lidt, bare det at få det ud! |
Hej
Det lyder som om du bare er kørt træt i det. Du har brug for at holde fri fra arbejde, helt fri. Hold en måned ferie, hvor du ikke har noget med arbejde at gøre overhovedet.
I værste fald kan det ende med at du får negativ stress og er på vej til en lettere depression. Det er din krops måde at fortælle dig, at du skal lige tage den med ro og holde fri.
Jeg håber at du klarer dig igennem og får glæden ved at arbejde igen.