Bliv gratis medlem
|
Jeg skal interviewes om iværksætteri til vores lokale dagblad i morgen. Interviewet skal især gå på iværksætteri og de vilkår vi i DK tilbyder iværksættere. Herunder hvilke oplevelser vi generelt har når vi skal bygge nye virksomheder op... Er det let, er det svært? Har vi adgang til de rette værktøjer? Kan vi skaffe startkapital? etc... I den forbindelse vil jeg da gerne høre om jeres oplevelser og meninger herom, så vi kan få sat gang i debatten omkring iværksætteri i DK, hvilket jeg føler er en smule oversat i den daglige debat. Lad mig høre jeres meninger Dbh fra Jørgen |
Hej Jørgen,
Det er et interessant emne - jeg har et par kommentarer - frit fra hoften.
Hvis man læser de officielle tal og rapporter, så er Danmark (vist nok stadig) verdens bedste iværksætterland. Men jeg er overbevist om, at det er en sandhed med modifikationer. Hvis man lavede en undersøgelse af, hvor høj tilfredshedsgraden af iværksætterklimaet var i de respektive lande for personer, der havde forsøgt sig som iværksættere, så er jeg helt sikker på, at vi ikke kom i top 20.
På skolebænken lærte jeg engang på universitet, at Bangladesh var det land i verden, der havde flest iværksættere per 1.000 indbyggere. Forklaringen er, at her bliver man nød til at starte en forretning op, hvis man vil overleve. Det er ikke tilfældet i Danmark.
I Danmark har vi et velfærdssamfund, der gør, at det ikke er tvingende nødvendigt, at vi fra barnsben kaster os over at opstarte en forretning eller hjælpe til i vores forældres forretning. Vi kan i ro og mag gå igennem uddannelsessystemerne og prøve mindst tre længevarende uddannelser af med en forholdsvis høj SU i ryggen, indtil vi - ofte - i 25-30 års alderen bevæger os ud på arbejdsmarkedet. Vi starter på arbejdsmarkedet med hovedet fyldt med teori om, hvad der nu kan gå galt og med en værktøjskasse til at imødese alverdens problemstllinger. Denne usikkerhed gør, at vi venter mange år med at forlade vores sikre lønmodtagerjob og skifte til en usikker iværksætter-tilværelse med meget varierende indtjening. Det er jo desværre de færreste forretningsmodeller, som giver et stort overskud i starten.
Samtidig har vi en samfundskultur, hvor vi - i hvert fald ikke belønner - jobskabende iværksættere, der vælger at bryde normen. Tværtimod straffer vi personer med fordomme og nedgørelser, hvis de - som forventet - skulle fejle med deres virksomhed og gå konkurs. Der er mange meninger om f.eks. Klaus Riskær Pedersen, men faktum er, at danskerne elsker at jagte ham her 17 år efter sin konkurs med Accumulator Invest. Folk elsker at se folk fejle, fordi det minder dem om dem selv. Det er ikke tilfældigt, at der hver uge sad ca. 1 million danskere klistret til skærmen for at se et sangtalent udfolde sig for åben skærm. Den slags programmer laves der forsat rigtig mange af.
Det bringer mig til min næste pointe: manglende idoldyrkelse. Modsat f.eks. USA hylder vi ikke individuelle resultater i samme grad, som det er tilfældet på den anden side af Atlanten. Hvor man i USA hylder succesfulde forretningsfolk og ligefrem opretter særlige auditorier til dem på universiteterne (og forventer, at de også støtter universitet), så har vi hverken denne form for funding kultur i Danmark eller samme idoldyrkelse her. Nuvel, vi har da Mærsk McKinney Møller, som de fleste af os stadig er ret stolte af. Men ellers vælter det ikke ligefrem med de helt store profiler, som vi alle kan se op til og stræbe efter. Det lægger også en dæmper på motivationen.
Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at komme ind på emnet finansiering. For der er ganske enkelt ingen muligheder for finansiering i Danmark pt. Selvom vi danskere har godkendt to bankpakker med det formål at få bankerne til at udlåne pengene til virksomhederne og forbrugerne, så er den effekt udeblevet. Bankerne låner til 0.75% af nationalbanken og kan udlåne disse penge til meget høje bankrater. På vores sidste iværksættermøde, nævnte jeg eksemplet med en person i Fredericia, der var så uheldig at ryge i RKI pga. en ubetalt telefonregning, hvilket medførte at Danske Bank i Fredericia tillod sig at hæve renten på lånet til hele 24%. Det må sige at være et godt dækningsbidrag. Jeg hører hver uge om grelle eksempler på danskere, der kommer - unødigt - i klemme med bankerne.
Som det også har været beskrevet i Iværksætteren i en sammenligning af de juridiske systemer på tværs af landegrænserne, så har Danmark verdens længste hæftelse af gælden. Man hæfter hele 20 år for sin gæld, hvis man skulle være så uheldig at fejle med sin forretning (I USA og England er man gældsfri indenfor 2 år!). Historien viser jo, desværre at ca.80-90% ikke klarer de første 2 år, så det er jo desværre et scenarie, som selv den mest optimistiske iværksættere må medregne i kalkulerne. Så hvis der ikke er kr. 125.000 i sparegrisen til at opstarte et ApS, så risikerer man altså sin egen personlige formue og efterfølgende gældshæftelse, hvis man fejler. Det øger heller ikke motivationen eller risikolysten. Jeg er godt klar over, at der findes kreative setups i form af SMBA´er osv. som muliggør juridiske fordele for personer med begrænset indskyderkapital, men disse er i praksis ikke anerkendte - endsige udbredte - endnu.
Lykkedes det alligvel at opstarte i selskabsform, så skal man forvente betydelige administrative omkostninger til at drifte selskabet. Danmark har høje lønninger - revisorer og bogholdere - er desværre ingen undtagelse. Til gengæld er Danmark - mig bekendt - det eneste land i hele Verden, hvor revisorerne har ansvarsfraskrivelse i årsregnskaberne. Det er altså i sidste ende virksomhedsejeren/-lederens fulde ansvar at årsregnskaberne er korrekte, selvom revisorerne har fået alle data i form af bilag til sin fulde rådighed. Så hvis man ikke selv har disse kompetencer, så må man påregne væsentlige udgifter hertil. Og jeg vil lige tilføje, at det er altså ikke er nok at kunne huske sin bogføringsregler fra Handelsskolen; Danmark vedtager flere hundrede love årligt, hvoraf en stor del af dem kan påvirke din virksomhed, herunder den seneste ændring af Momsloven.
Hvis det hele lykkes, så er belønningen ikke iværksætterens alene. Skattesystemet i Danmark sørger også for, at vi deler vores glæde med andre. Men skattesystemet er desværre heller ikke altid logisk og ligetil. Thorborg selv er et godt eksempel: skattevæsenet vælger at beskatte ham af de ca. 40 millioner kroner, som han tildeles i aktieoptioner ifm. salget af Jubii.dk, selvom optionerne på dette tidspunkt ikke kunne indløses! Så man ender altså med en skatteregning på ca. 20 millioner kroner for noget, som var stort set værdiløs. No offense, Thorborg! Det var forhåbentlig ikke tanken bag den lov, da den blev indført. Men herhjemme har Skattevæsenet altid ret. Der er talrige eksempler på, at SKAT har tabt en sag, men efterfølgende nægter at tilbagebetale pengene den den vindene part...
Dette indlæg kunne fortsætte langt endnu med kommentarer omkring et højt lønniveau i Danmark, arbejdstider, fagforeningskultur, konkurrenceevne, sprogkundskaber hos befolkningen, beskatning af fri telefon osv osv.
Men det ville nok være mere underholdende at høre eksempler fra andre iværksættere.
Min sidste kommentar er, at de succesfulde danske iværksættere jeg personligt har stiftet bekendtskab med har nogle fælles karakteristika, som det er værd at bide mærke i:
- Kritik mod det eksisterende (en kritisk sans som hjælper dem til at udvikle alternative løsninger)
- Optimisme (de brænder for at bevise, de har ret, og accepterer ikke nederlag eller forhindringer på vejen)
- Kort eller ingen uddannelse (de kommer tidligt i gang og har ikke en stor værktøjskasse fyldt med værktøjer til at se problemerne)
- Netværk (de kender andre succesfulde iværksættere og bruger dem til sparring og som motivationsfaktor)
Forsat god dag!
Med venlig hilsen
Robin Roy Hansen - iværksætter på 13. år
GoSocial.dk
Opret bruger