Jeg er til daglig almindelig lønslave på et universitet, men har samtidig en løs aftale om at blive konsulent for et lille firma. Desuden har jeg et privat firma som dog har en meget lille omsætning (<5000 dkk pa).
Jeg overvejer at lade konsulentarbejdet køre over firmaet. Muligvis vil jeg på lang sigt omdanne firmaet til Aps hvis der er nogen fornuft i det. Mest med henblik på at inverstere pengene igennem firmaet så jeg ikke skal betale personskat af en forhåbentlig gevinst.
Mit primære spørgsmål er om det kan betragtes som skatteundragelse at køre konsulentarbejdet over firmaet. Ca. 90% af omsætningen vil så komme fra en enkel kunde.
Dernæst, er der nogen idé i at omdanne firmaet til et Aps.?
Det har ikke noget med unddragelse at gøre men det man kan diskutere/vurdere er om dit arbejde for kunden kan betragtes som selvstændig virksomhed eller der reelt set er tale om lønmodtagerarbejde. Er der tale om lønmodtagerarbejde bliver du beskattet af indtægten personligt og kan ikke lægge den over i et selskab.
Det afhænger meget af jeres aftale. Hvem der bærer risikoen ved arbejdets udførelse, udover lønspørgsmålet, arbejdstid etc. Normalt er der en formodning for at man er lønmodtager når man kun har 1 kunde men det er ikke altid reglen
Til dit andet spørgsmål vil jeg bare meget kort sige at der både er fordele og ulemper (som så mange ting i tilværelsen) ved at vælge at lade sig registrere som selskab (Aps). Jeg vil blot nævne et par.
Rent administrativt er det mere indviklet at have et ApS end en enkeltmandsvirksomhed (f.eks. er der revisionspligt). På fordelssiden er den største fordel nok risiko- og hæftelsesbegrænsningen, så man ikke hæfter med alt hvad man ejer.
Så længe din virksomhed er så lille som den er (og selv med det ekstra konsulentarbejde) vil jeg umiddelbart ikke mene der er grund/fordele nok til at omdanne sig til ApS.
Jeg er sådan set enig med dig Mads men skal blot bemærke at der ikke er revisionspligt på ApS''et og det med den begrænsede hæftelseer er som regel en illusion for mindre virksomheder hvor banker m.v. typisk vil kræve personlig kaution fra anpartshaveren. Det er noget andet med leverandørgæld og det har en konsulentvirksomhed stort set ikke noget af da der ikke rigtig er noget varekøb. Den eneste forskel jeg umiddelbart kan se med hensyn til hæftelse er produktansvar/rådgiveransvar.
Det er fuldstændig rigtigt, det du siger med at hæftelsen i praksis bliver den samme. Især i denne situation hvor det jo er en konsulentvirksomhed og dermed formentlig ikke skal have meget at gøre med leverandører. Den havde jeg ikke lige tænkt på.