Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Moms - sundhedsydelser

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Oct 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 16:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har brug for lidt hjælp.

Jeg har et meget lille enkeltmands firma, hvor jeg levere sundhedsydelser. Sundhedsydelser er momsfrie, så derfor har jeg ikke overvejet moms så meget.

Men nu er jeg blevet kontaktet af et forsikringsselskab, der ønsker status vedrørende de sundhedsydelser jeg ar leveret hos en fælles klient. Kan jeg bare lave en regning uden moms til forsikringsselskabet for min udarbejdelse af status eller skal jeg forholde mig til moms i den sammenhæng?

Mvh

Kent

 

 

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg mener ikke, at du kan lave en erklæring uden at pålægge den moms. Momsfritagelsen vedrører alene sundhedsmæssige ydelse, og det at skrive en udtalelse/notat/andet papir er ikke behandling. Hvis vi skal sammenligne med lægeerklæringer, står der i momsvejledningen bl.a.:

Domstolen udtaler desuden i præmis 59 - 67 i C-307/01, at det er formålet med
en lægelig ydelse, der afgør, om ydelsen skal være momsfritaget.

Lægelige ydelser, der er udført med et andet formål end at beskytte, herunder
fastholde eller reetablere en persons sundhedstilstand, er ikke fritaget efter
artikel 13, akt. A, stk. 1, litra c).

Hvis en lægelig ydelse er udført i en sammenhæng, der gør det muligt at fastslå,
at hovedformålet ikke er at beskytte, herunder fastholde eller reetablere en
sundhedstilstand, med snarere at levere en udtalelse, der er påkrævet forud for,
at der træffes en beslutning, der har retlige virkninger, er den ikke momsfritaget.

Men siden forsikringsselskabet ikke kan trække momsen fra i deres regnskab, vil de sikkert ikke blive begejstrede over at få en momset regning.

Nu ved jeg jo ikke, hvad det er for sundhedsydelser, du yder, og derfor heller ikke om den status, du skal lave, er sammenlignelig med en lægeerklæring. Så for en sikkerheds skyld må du hellere kontakte SKAT, det kan være, at der er en helt særlig ordning for netop din faggrupe.

Dbh
Anette Sand
http://anettesand.dk

 

Tilmeldt 18. Oct 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 22:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anette

 

Tak for et godt svar, desværre lige så kompliceret som jeg frygtede. Jeg tror du har helt ret i, at jeg skal kontakte skat for at være på den sikre side. Måske jeg derfra enten skal afvise at lave erklæringen eller gøre det gratis.

 

Mvh

 

Kent

www.kognitivergoterapi.dk

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 22:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Anette Sand/Regnskabsskolen:
Momsfritagelsen vedrører alene sundhedsmæssige ydelse, og det at skrive en udtalelse/notat/andet papir er ikke behandling

Jeg har intet bud på hvad der er op og ned i dette spørgsmål. Det er der simpelt hen ikke informationer nok til. Hvad der kunne tale for at undgå at lægge moms på kunne være et argument om at der er tale om en biydelse.

Henrik

 

PS - hvis jeg ikke husker meget galt udsendte SKAT i marts/april et styresignal omkring moms på sundshedydelser.

 

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 22:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, styresignalet er her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1880716, men det bliver vi vist ikke klogere af i denne sag. Så stadig vil jeg mene, at trådstarter er nødt til at tale med SKAT om det for at få en konkret vurdering.

 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 22:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Anette Sand/Regnskabsskolen:
Så stadig vil jeg mene, at trådstarter er nødt til at tale med SKAT om det for at få en konkret vurdering.

Jeg ville nok vælge IKKE at spørge SKAT og vælge at bruge argumentationen omkring levering af en biydelse.

Nu melder historien intet om hvad beløbsstørrelser vi taler om - så spørgsmålet er om det er en udgift værd på 300 kr. eller man risikerer at få et svar som ikke forpligter SKAT alligevel.

Tilmeldt 18. Oct 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 23:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu ved jeg ikke helt hvilke informationer i mangler for at kunne vurdere det, men jeg har en privatpraksis som ergoterapeut.

Ergoterapeutforeningen har ikke en overenskomst med forsikringsselskaberne om statuserklæringer som feks læger, tandlæger og muligvis fysioterapeuter har, men jeg har set mig frem til en pris på 425 kr for en status.

Min indtjening ved privatpraksis er en lille sidebeskæftigelse ved siden af mit fuldtidsjob og jeg har af den grund valgt blot at lade mig beskatte personligt af indkomsten.

Håber det hjalp ellers er i velkomne til at stille uddybende spørgsmål.

Og dejligt at I sådan vil hjælpe mig. Tak for det.

 

Mvh

Kent 

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 23:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Beløbets størrelse gør at jeg vil fastholde mit synspunkt omkring 0 moms med argument om at der er tale om en biydelse.

Udgiften ved at få et bindende svar står ikke mål med din faktura (med mindre det vil forekomme ofte fremover).

Grunden til vores "væven rundt"  kan du finde ved at læse det styresignal fra SKAT som Anette linker til. Det viser lidt om hvor komplekst sundhedsydelser  i relation til moms kan være. Plus der er nævnt lidt om hvad en biydelse er.

/Henrik

Tilmeldt 18. Oct 06
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 23:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er meget sjældent jeg vil blive bedt om at lave sådan en status. Mine privatpraktiserende kollegaer kendte meget lidt til det af samme grund.

Jeg vil bruge lidt tid på at læse Anettes link igennem inden jeg gør noget.

Mvh

Kent

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)