Hej Martin,
Jeg kan godt lide tanken om, at gå en tur på romatikeren.dk, når jeg vil forkæle min kæreste. At kunne finde DET, som gør det til en helt perfekt aften.
Jeg vil tilslutte mig Carsten med hensyn til farverne: Flere farver, som rimer på hjerte, tak.
Der er ikke mange reklamer på sitet. Er de tænkt som den primære indtægskilde? Eller kommer indtægten fra indslagene? Jeg skimmede dit indlæg om Lynge Drive-in-Bio. Det kunne være skrevet af deres marketingafdeling. (Og ja, der er hyggeligt)
De indlæg jeg læste, virkede lidt lige som indlæg i lokalsprøjterne: Køb en annonce og du får noget "redaktionel" omtale.
Og så til det onde spørgsmål: Hvad får jeg hos dig, som Google ikke allerede giver mig?" Hvad er mit udbytte ved at gå ind på romantikeren.dk fremfor at lave lidt Google-arbejde? Jeg googlede romantik og fik masser af forslag - både organiske og sponserede links (jeg så ikke romantikeren.dk på de første sider...)
Næste spørgsmål: Hvem er din målgruppe? Jeg har en overbevisning, der siger, at romantikere på 22 år og 62 år efterspørger ret forskellige ting?
Hvis du favner over alle romantikere, kan du med fordel overveje, om du vil lave en menu eller lignende, hvor du kan lede de forskellige romantikere på rette spor.
På avissiderne ledes du også til kultur, sport, politk osv. via en menu. Derved slipper du som læser for at læse en masse irrelevante sider og kommer direkte til det, som har din interesse. Irriterede læsere har det med at browse videre til konkurrenten...
Ligesom dig bruger jeg også WordPress og er godt tilfreds med systemet og dets mange plugins. Hvis du ikke allerede har det, vil jeg foreslå, at du logger, hvad dine besøgende søger efter, når de er på din side. Jeg mener, at plug-innet hedder search meter eller noget lignende. Og så er der "All in One SEO Pack", Wordbook, FT Facepress II osv. osv. Det afhænger jo i høj grad af, hvordan siden skal udvikles og hvad du vil med den.
Du skriver "Romantikeren.dk hjælper dig med romantiske ideer, så du kan få det bedste ud af kærligheden i dit parhold" - Jeg vil foreslå en lille ændring: "Romantikeren.dk hjælper dig med romantiske ideer, så du får det bedste ud af kærligheden i dit parhold"
Jeg håber ikke, at jeg har været for hård ved dig. God idé med et sted for romantikere.
Venlig hilsen
Bjørn Johansen