Kære Amino'er. Jeg har brug for jeres hjælp! Den korte version: Jeg sagde mit fritidsjob som Office Supporter op d. 2/5/10 (dvs. snart en måned siden). Hvor lang tid kan min opsigelsesvarsel maksimum være? Den lange version: Jeg er kommet i den fantastiske situation, at jeg efterhånden kan fokusere mere og mere på mit eget lille firma. Der er simpelthen ingen grund til, at jeg også skal have et almindeligt fritidsjob længere. Jeg har ydermere fået et kontor tilbudt i et kontorfællesskab, som jeg skal starte i d. 1 juni (om 10 dage). Derfor har jeg sagt mit almindelige fritidsjob op (jeg har smidt kontrakten væk - så allerede der er jeg en idiot på skøjter), det gjorde jeg i starten af maj (18 dage siden). Jeg har hele tiden regnet med at jeg havde en måneds opsigelse - dette blev jeg (så vidt jeg ved..) også enig med min chef om, da jeg sagde op mundtligt. Nu påstår hun dog, at jeg har en opsigelsesfrist på indeværende måned + en måned, hvilket pludselig fucker samtlige af mine andre planer op. Jeg er i PANIK, for jeg har sgu glædet mig til at kunne springe ud som iværksætter med eget kontor, samme tid med at jeg får læseferie fra handelsskolen. Der er rødvin på højkant til den, der kan finde noget relevant og gavnligt på tekst, for jeg GIDER ikke det fritidsjob mere.. :) God dag ! (har fået at vide, at jeg ikke må sige fortsat.. Hvis folk nu har haft en dårlig dag) Simon Tørring // 60 47 25 52 |
Hej Simon
Ifølge funktionærloven siger du op med en måneds varsel, til udgangen af en måned. Så hvis du siger op i starten af maj, så passer det med at du har sidste arbejdsdag i slutningen af juni.
Så jeg vil formode at din chef har ret, men nu skriver du ikke nærmere om under hvilke vilkår du er ansat.
Du kan læse mere om det i funktionærloven - § 2