Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

kom med et råd

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 10. Mar 10
Indlæg ialt: 53
Fra  Sailorknit Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej derude

Jeg har brug for lidt hjælp, jeg har startet en web butik med maskingarn og nisser samt andet håndarbejde.

Jeg har haft min webbutik i ca 3 md, men ikke en henvendelse har jeg fået, jeg er helt klar over at mine nisser som er på siden ikke lige er til at sælge nu, men det undre mig at jeg ikke har fået henvendelser på garnet, jeg har lagt visit kort ud rundt omkring, og nu har jeg lavet en annonce på Google som jeg betaler for,hvad kan jeg gøre mere for at få kunder i butikken?

Håber på gode råd

Mvh

Jytte

Tilmeldt 3. Jul 09
Indlæg ialt: 507
Skrevet kl. 20:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 10. Mar 10
Indlæg ialt: 53
Fra  Sailorknit Skrevet kl. 21:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jytte

Du skal gøre dig kendt, det er vel ofte problemet når man starter.

En del af arbejdet med at gøre dig kendt kaster måske ikke ordrer af sig lige med det samme, men det kommer hvis din forretning er interessant nok.

Hvis du har et godt netværk, så få dem til at hjælpe med at oprette en facebook gruppe med lidt størrelse, her kan du skrive om det du sælger og lave nogle gode tilbud til medlemmerne, lav evt en konkurrence. Jeg er selv i gang med at udforske face book mulighederne, jeg deler gerne erfaringer uden beregning, så send en mail hvis du vil kigge med på mine tiltag.

Brug den blå avis, her skal nok komme respons hvis dine tilbud er gode nok, går ud fra at du har en informativ hjemmeside, du kan henvise til, fra responsen i den blå avis.

Du skal også være synlig på google og komme frem højt oppe i søgeresultaterne på søgeord, som er relevante for dig, her kan du også gøre meget selv hvis du sætter dig lidt ind i "teknikken", der er mange gode SEO tråde her på Amino, som man kan lære af.

På din hjemmeside kan du lave en blog hvor du skriver om emner i relation til det du sælger, her kan læsere også stille spørgsmål og kommentere.

Du kan også prøve at få noget redaktionel omtale i diverse relevante blade og ugeaviser, husk her at få din web adresse nævnt.

Når så du er blevet "kendt" skal du ikke sælge julenisser om foråret, du skal variere din hjemmeside og sørge for at den er interessant og aktuel.

De bedste hilsener

Italien Finn

 

Du kan selv gøre meget af ovenstående.

Tilmeldt 21. Aug 06
Indlæg ialt: 292
Fra  WebSafe Skrevet kl. 21:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jytte, du kan starte med at rette dine meta keywords.

Lige nu er de "Nissser, Trolde, Strik, Garn, Mus, Opskrifter, Månedens desing,andet"

For det første er der 2 stavefejl, som du kan se.

For det andet er dine søgeord ikke unikke, der er garanteret mange der har de samme søgeord. Hvad er det der gør din virksomhed til noget specielt? Prøv med kombinationer af 2-3 søgeord i dine keywords, f.eks. "nisse gave" eller "brøndby gave" osv.

Det handler om at du skal markere dig i et homogent marked - hvad er det der gør dig til noget helt specielt, anderledes end de andre der sælger garn, strik og nisser?


Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:10
Hvor mange stjerner giver du? :

WebSafe:

Jytte, du kan starte med at rette dine meta keywords.

Lige nu er de "Nissser, Trolde, Strik, Garn, Mus, Opskrifter, Månedens desing,andet"

For det første er der 2 stavefejl, som du kan se.

For det andet er dine søgeord ikke unikke, der er garanteret mange der har de samme søgeord. Hvad er det der gør din virksomhed til noget specielt? Prøv med kombinationer af 2-3 søgeord i dine keywords, f.eks. "nisse gave" eller "brøndby gave" osv.

Det handler om at du skal markere dig i et homogent marked - hvad er det der gør dig til noget helt specielt, anderledes end de andre der sælger garn, strik og nisser?


 

Nu er det noget der kan rettes lidt til. Men som sådan ikke så relevant pt. da hun jo har købt en annonce ved google. Så det er nok ikke SEO der lige skal laves som det første.

 

Til emnet

Men den med facebog ville være en god ide. Da det jo netop er henvendt til consumer markede.

Nu er det jo oppe i tiden, med alt det strik, og derfor holdes der også masser af messer rundt omkring, og der vil mange af dem, der går meget op i strik være tilstede.

Men ligeså, så er det også vigtigt at din google annonce kaldet Adword, går ind på nogle af de ord som du mener at dit kliantel vil søge på.

/Kenneth

Fra Sønderborg
Tilmeldt 4. Mar 10
Indlæg ialt: 72
Fra  Discover Russia Skrevet kl. 00:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jytte,

Har kigget lidt på butikken og så vidt jeg kan se tages der kun imod giro og bankoverførsel ved køb. Det er forholdsvist begrænset hvor mange der anvender dette ved online handel. Måske bør du udvide med et betalingskort eller to som alternativer.

Udover dette er teksterne til de forskellige produkter meget korte. Ved de fleste står der kun produktets længde eller pris pr. kg. Beskrivelserne til nisserne kunne f.eks. godt angive hvad de kan bruges til, om de kan hænges på et juletræ eller anvendes som kurv til pebernødder el. lign.

Knapperne på shoppen er også svære at spotte. De mangler noget "Call to Action" - bør være større og med farver der får kunder til at ville klikke på dem.


Håber du kan bruge rådene Smile

Discover Russia · Eksklusiv russisk te. En ren nydelse for krop og sjæl.

Fra Praha
Tilmeldt 20. Jan 10
Indlæg ialt: 517
Skrevet kl. 00:32
Hvor mange stjerner giver du? :

WebSafe:

Jytte, du kan starte med at rette dine meta keywords.

Lige nu er de "Nissser, Trolde, Strik, Garn, Mus, Opskrifter, Månedens desing,andet"

For det første er der 2 stavefejl, som du kan se.

For det andet er dine søgeord ikke unikke, der er garanteret mange der har de samme søgeord. Hvad er det der gør din virksomhed til noget specielt? Prøv med kombinationer af 2-3 søgeord i dine keywords, f.eks. "nisse gave" eller "brøndby gave" osv.

Det handler om at du skal markere dig i et homogent marked - hvad er det der gør dig til noget helt specielt, anderledes end de andre der sælger garn, strik og nisser?




Hvorfor mener du at der er hendes Meta Keywords hun skal bruge tiden på, hvis jeg må være så fræk at spørge?

 

Venligst
Dennis Gram - Freelance Webdesigner

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 01:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jytte

Du henvender dig vel først og fremmest til håndarbejdende kvinder. Hvis de søger på nettet efter maskingarn, skal de nok finde dig, men jeg synes ikke, siden sælger særlig godt. I dit sted ville jeg

1. Skrive mere om, hvad maskingarnet kan bruges til, herunder vise nogle super gode eksempler på filtet og strikket arbejde. Og meget gerne linke til dem helt inde fra hver enkelt farve.

2. Skrive bedre specifikationer under hver enkelt farve garn. Jeg skulle lede for at finde ud af, at der er tale om 100% uld, og jeg kan ikke finde oplysninger om hverken løbelængde eller strikfasthed. Beskriv også vaskeforhold, lysægthed mv.

3. Give mere væk (eller i dit tilfælde: Giv noget væk overhovedet): Nogle gode opskrifter, som folk lægger mærke til og kommer tilbage efter eller sender til veninderne. Lad være med at tilbyde opskrifter til 50 kr., hvis ikke du har et langt, langt skema, de kan vælge imellem og med usædvanlige modeller.

4. Lave et nyhedsbrev med "månedens tip" og "månedens gode tilbud"  og gøre det let at tilmelde sig.

5. Se at få lavet siden færdig. Det er uendeligt uinspirerende at klikke på "strik", for der er ingenting at se på. Og der er flere af den slags.

6. Slette galleriet og få billederne ind på siden. Det virker ikke godt.

Kort sagt: Lave din side så tiltrækkende, at folk ikke kan lade være at blive hængende og anbefale den videre. Og først derefter gå ud og reklamere for den.

Du ligger fint på min Google, når jeg søger på maskingarn.

Held og lykke med det.

Dbh
Anette Sand
http://anettesand.dk

 

Tilmeldt 10. Mar 10
Indlæg ialt: 53
Fra  Sailorknit Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for jeres råd, jeg har nu tænkt over min hjemmeside samt de ting i har skrevet til mig, min hjemmeside er lavet af en amatør/bekendt, jeg har nu besluttet at jeg vil få en prof til at lave den for mig, det koster godt nok dyrt men det er nok pengene værd tror jeg, jeg har givet 1200 kr for min hjemmeside, det har nok været penge ud af viduet, men alt opstart koster penge.

Syntes i det er en klog beslutning?

Mvh

Jytte

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)