Min mor ejede "min" virksomhed indtil jeg fyldte 18, hvor jeg var eneste ansatte, og fik hele overskuddet ud som løn. Det var et fint setup for mig, men den eneste hale ved det var at mine forældre (fælles økonomi) hæftede med hele deres formue (som under alle omstændigheder er en del større end min!). Det ville således have været lidt af et problem hvis jeg gældsatte mig for mange hundredetusind, og ikke kunne redde skuden. Men den type forretning jeg driver er ikke specielt risikabel, og de turde godt lade mig gøre det. Når du fylder 18 kan virksomheden overdrages efter succesionsreglerne, som betyder at du skattefrit kan overtage virksomheden trods eventuelle aktivers umiddelbare værdi.
Helt sikkert :-) Du får et par stykker, frit fra hoften.. 1) Dæk din ryg. Der findes desværre ubehagelige mennesker som kan finde på at udnytte andre så groft de overhovedet kan slippe afsted med. Lad dem ikke lukrere på din manglende erfaring, men sørg for at have en simpel kontrakt (på skrift!) til dine aftaler, og få gerne én med nogenlunde erfaring med den slags til at læse den igennem. 2) Vær ærlig Det betaler sig :-) Lad vær med at love mere end du kan holde, og sørg for at afstemme forventninger. Klarer du den og leverer et godt stykke arbejde får du glade og tilfredse kunder. Det er frekvensen af tilfredse kunder som er altafgørende for at sikre dit omdømme, så gå hellere lidt længere for at sikre deres tilfredshed i starten. Selvølgelig indenfor det rimelige. 3) Vær opmærksom på din alder Folk er ofte skeptiske overfor unge som "tror de kan levere ydelser der kan konkurrere med deres ældre kollegaer". Derfor er du nødt til at være top-god og bevise det modsatte. Det giver til gengæld 100% respekt. Jeg har selv siddet med i udbud, hvor beslutningstagerne har studset over min alder. Men når jeg så leverer et gennemarbejdet oplæg, som kan konkurrere med de øvrige har de ændret deres opfattelse og betragtet mig på mere eller mindre lige fod med de øvrige. Der findes enkelte som er for gamle og grå til at kunne respektere dig som et selvstændigt individ som er dygtig til det du laver. Dem vil jeg råde dig til at undgå, da det kun giver "dårlig karma". 4) Fokuser på det du er god til og rrkend hvad du ikke kan (og især hvad der ikke interesserer dig..) Fokuser på det du er god til, og prøv så vidt muligt at få hjælp til de ting du ikke selv er god til. For hver opgave du ikke selv føler du er i stand til at udfører må du overveje om det overhovedet er noget som interesserer dig. Hvis ikke skal du prøve at få nogle andre til at gøre det for dig. Er interessen der, kan du prøve at lære det, men husk at der er grænser for hvor meget man kan være god til. Hellere være skide skrap til et par ting, end på hobbyplan med 100. 5) Husk på din stolthed... Lav kun arbejde du kan stå inde for, og vent hellere lidt længere på de gode kunder end at tage alt hvad der byder sig. Husk så tilgengæld at pleje dine gode kunder; de er grundlaget for din forretning. 6) Planlægning Som jeg skrev før, kan en simpel forretningsplan være en god idé. Overvej også at holde strategi- og sparringsmøder en gang imellem. Det er guld værd, og behøver ikke være noget der er formet, kræver fine mødelokaler, croisanter og cafe-latte ;-) Det vigtige er lige at stoppe, tænke sig om, få snakket sammen, og gerne få tankerne ned på papir! Der var et par stykker, og jeg kunne sikkert komme på flere, men jeg bliver simpelthen nødt til at kigge på noget aftensmad nu :o) Du er velkommen til at skrive her eller maile hvis du har konkrete spørgsmål eller brug for flere råd. Jeg glæder mig til at se hvad det bliver til! God arbejdslyst :-) |
Så for søren michael! Alt den hjælp du sparker efter mig! Mange tak for alle rådende, de er gemt på min pc! ;-)
Et spørgsmål mere; Hvis jeg åbner min egen garage/værksted som firma. Må det så ikke godt ligge på privat grund? ;-)