Jeg er i gang med at starte en lille webshop som jeg primært vil drive i min fritid, atlså jeg har et job og den vil jeg gerne beholde (indtil videre). Jeg ringede til min bank i dag og spurgte om en firmakonto + kontokort til betaling af varer, da jeg gerne vil have det hele helt separat fra min privatøkonomi. Jeg er måske også interesseret i en lille kassekredit. Medarbejderen i telefonen sagde at jeg skulle komme med virksomhedsoplysninger, samt regnskab og budget til min afdeling og så kunne vi snakke om det. Hun var desværre for hurtig til at lægge på og jeg fattede ikke en pind.
Er der nogen som kan forklare mig hvad for et regnskab og en budget banken er (plejer at være) interesseret i?
For jeg er jo nystartet og har ikke noget regnskab... Jeg tror at de er interesseret i hvor meget startkapital jeg har brug for og hvordan jeg ser min virksomhed om f.eks 2 år, men er ikke helt sikker.
Og sidste spørgsmål:
Skal jeg også lave en marketingsplan?
Tak til alle som kan svare mine måske nybegynder spørgsmål :-)
Hej, jeg ved ikke hvilken bank du nu har. Personligt gik jeg bare ind på hjemmesiden (www.danskebank.dk) til min bank, klikkede bestil erhvervskonto og vupti så ringede de og skulle have mit registreringsbevis og hvilket kort jeg ville have til kontoen. Visa/Dankort ønsket og vupti 4 dage senere lå det i min postkasse.
Forstår ikke hvad din bank skal bruge ting og sager til med mindre du vil have kassekredit etc?
Det er jo netop det, at hun ikke spurgte om jeg vil have konto med kredit. Og det undrede mig meget at jeg skulle komme personligt til min afdeling og medbringe regnskab og budget.
Og jeg vil måske have brug for en lille kassekredit.
Ligesom banken gerne vil se et budget og lønsedler, når du skal oprette en kassekredit privat, vil de også gerne se hvordan din økonomi hænger sammen i virksomheden. Jo mere du har jo bedre - fra enkelt opstillet budget til hel forretningsplan. Derudover vil det blive ud fra samtalen med Erhvervsrådgiveren i din lokale afdeling hvorvidt de ønsker at tilbyde en kredit. En alm. bankkonto til erhverv er aldrig et problem. Husk at sige det skal være virksomhedens NEM konto, så moms og skat bliver afregnet hertil.
Ring til banken og spørg dem hvad det helt eksakt er de vil have du skal medbringe. Ingen vil være bedre til at svare på dit spørgsmål. Og lægger de røret på igen, iden du har fået sagt hvad du gerne vil. Skal du gå hen i banken og bede om et formøde, hvor de klart fortæller dig hvad de har brug for.
Derefter kan du evt. kontakte mig så skal jeg gerne hjælpe dig med at lave de budgetter og den evt.marketingplan som banken ønsker mm. hvad de vil have skal de få!