Hej Bettina,
Udover svartiderne osv., så er nogle af de ting der sprang mig i øjnene:
Forsiden:
Kæmpe billede af strikket dukke og ikke ret meget andet. Hvad nu hvis man ikke er interesseret i den dukke? Vis hellere noget bredde - vis, hvor stort udvalg I har. Når man klikker på dukken og lander i jeres Sebra-afdeling er det pludselig meget mere indbydende.
Gør også mere ud af på forsiden, at vise at du både er en børneshop og en voksenshop. Det kan man slet ikke se, med mindre man scroller ned og kigger på "sidst solgte varer" (som nu tilfældigvis er voksenprodukter. Det vil de jo ikke altid være).
Produktsiden:
Igen, virkelig, virkelig, virkelig kedelig. Hvorfor er billedet så småt? Det er meget mindre, end det er på oversigtssiden. Gør det større. Meget større. Især hvis du ikke har særligt meget tekst.
Relaterede produkter el. lign kunne evt. også hjælpe med at gøre siden lidt mere indbydende. Som andre har nævnt, er siden pt. vildt kort, så på min skærm ser man mikrobillede, mikrotekst og så fire kilometer hvid.
Læg i kurv-knappen:
Farver på dyret, du. En limegrøn eksempelvis. Ét er at den pt. falder lidt i ét med det hele, men grå på grå? Det ligner at den er disabled. Altså, helt alvorligt. Første gang jeg så den tænkte jeg "øv. Varen er ikke på lager". Jeg troede ikke det var en knap, man kunne trykke på.
Læg i kurv:
Når man lægger en vare i kurven, så gå til kurven. Som der blev nævnt tidligere er det forvirrende for nogen (mange), at der "ikke sker noget". Hvis du absolut ikke vil have, at man bliver sendt til kurven med det samme, kunne en stor, floater med "Din vare er nu lagt i kurven, klik her hvis du vil fortsætte til betaling eller klik her, for at fortsætte med at shoppe"-agtigt noget.
Venstremenuen:
Gør mere ud af overskrifterne. Evt. en anden farve end grå - måske skrevet i caps lock, eller andet der gør at man kan se det er forskellige "afdelinger". Lige nu flyder det hele lidt sammen.
Højrebaren:
Igen, virkelig forvirrende. Der er ikke engang en overskrift der forklarer hvad det er (som jeg dog regnede ud, var navigering efter mærker). Læg det over i venstre side i stedet for. Du kan evt. bruge højrebaren til "Top 10" eller "Anbefalede produkter" eller "Vidste du, at vi leverer fra dag til dag" eller noget andet, indbydende. Husk overskrifter og se måske om det kan gøres lidt grafisk indbydende :-)
Det var lige et par skud fra hoften :-) Jeg håber du kan bruge det til noget.