Hej! Jeg er netop ved at starte op som selvstændig (som bibeskæftigelse) og ligesom så mange andre er jeg i tvivl om jeg skal vælge Dandomain eller Scannet til min webshop, jeg vil derfor høre om der er nogle af jer der kan anbefale det ene frem for det andet. Desuden kan jeg nu se, at der også er kommet noget der hedder Scannet Webshop 2, som er en del dyrere. Eftersom dette er et vidt begreb vil jeg ganske kortfattet fortælle lidt om min webshop og hvad den som minimum skal indeholde. I den forbindelse bør jeg nok nævne at jeg ikke umiddelbart har råd til en Webshop 2 løsning her i starten: Mulighed for betaling med betalingskort (evt. også paypal og udenlandske kort på sigt) samt elektroniske fakturering Mulighed for udsendelse af nyhedsbrev Statistik Gratis support (Mulighed for oversættelse til andre sprog på sigt)
Det jeg umiddelbart er mest er bekymret for, er at jeg vælger en løsning som så på sigt viser sig at være låst og hvor jeg ikke kan tilkøbe flere moduler eller ydelser med mindre jeg starter helt forfra på en ny løsning, hvilket jeg ikke er interesseret i. Jeg vil gerne have noget fleksibilitet, således at jeg jeg på sigt kan udvide, såfremt jeg tjener gode penge:-) Endvidere har jeg nu har Scannets webshop som demoprøve i godt og vel en uges tid, og umiddelbart er den nem at gå til, der er dog en række tekniske ting jeg ikke helt kan få til at virke, men tror blot det er begyndervanskeligheder. Det skal understreges, at jeg ikke er interesseret i en løsning til 20.000-30.000. Jeg har set Martin Thorborgs glimrende videoer, hvor han siger at det er ganske fint at starte med enten Scannet eller Dandomain, men hvilken af de to?
Glæder mig til at høre fra erfarne kendere til systemerne - på forhånd tak.
Mvh Lone |
Vi har i Pixelhuset lavet webshop i både DanDomain og flere Scannet løsninger.
Hvis du vil have et godt webdesign, er der klart flere muligheder i DanDomain shoppen, end i den lille Scannet løsning.
Men hvis det var mig som skulle lave en shop i dag, med den viden jeg har. Og det var en relativ lille og nem shop. Så ville jeg bruge Wordpress med et E-Commerce plug-in.
Wordpress er gratis - du kan styre din html kode 100% for bedre SEO og du kan flytte til nyt hosting center hvis du ønsker det.