Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback modtages.. Portfolioet er online!

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Liseleje
Tilmeldt 12. Nov 09
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 10:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nils

For at starte med det positive synes jeg sitet indeholder de dele, som en konsulentvirksomhed bør have som minimum. Du har også et fornuftigt design med behagelige farver og friskt look, og du uddyber også dine kompetencer på tilfredsstillende vis.

I den mere kritiske ende synes jeg du burde fokusere på at forbedre følgende:

  • Designet virker lidt rodet og udstråler i mine øjne ikke den professionalisme en website-designer burde gøre. Prøv evt. at lave en mere overskuelig inddeling af dine tekster i forhold til din menustruktur.
  • Synes ikke du skal fortælle om din uddannelsesmæsige baggrund på forsiden. Det er komplet irrelevant og sender et lidt amatøragtigt, ungdommeligt signal. Fokuser istedet på hvad du kan tilbyde dine kunder på en klar og tydelig måde - prøv at sammenfatte dine salgsargumenter i en punktopstilling, så interesserede ikke skal læse igennem en masse tekst. Vl anbefale du flytter din personlige erfaring og uddannelse til "Om Niels Pedersen" for det gider man ikke læse om på forsiden.
  • Dine tekster kunne godt trænge til et make-over. Du har en del stavefejl og forkerte udtryk som virker afskrækkende. Udtryk som "jeg bider ikke" virker altså ret barnagtigt og din kommentar om, at du ikke har fastlagt nogle priser skal du afgjort fjerne. Selvfølgelig har du nogle timepriser, men alle kunder ved jo, at projekter af denne type altid er skræddersyet til det enkelte projekt. Anbefaler derfor at du opfordrer potentielle kunder til at kontakte dig for mere information, og/eller bestiller et uforpligtende salgsmøde.
  • Overvej en mere læsevenlig font for dine tekster, så det syner bedre. Og lige margener skader heller ikke :-)

Håber du kunne bruge det til noget. Tro mig, jeg arbejder stadig med lignende udfordringer på mit eget site, så du er ikke alene.

 

Held og lykke med projektet.

 

Mvh

Michel

 

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)