Hmm det er måske lige langt fra det oprindelige emne.
Lyder ikke til et sted jeg ville handle :) Virker måske useriøst "Jeg sælger cykler men vil gerne lige tjene lidt ekstra ved at lave hjemmesider" agtigt.
det lyder måske lidt ondt men synes at man skal holde sig til hvad man kan
Jeg ved nu ikke om det lyder ondt, nok nærmere som en omgang bavl.
Der skal brød på bordet, og før jeg fik ordentlig gang i min regnskabsforretning kørte jeg rundt med firmafrokoster, gjorde rent, og havde sågar en lille tjans hvor jeg kørte rundt i butikker (føtex, brugsen, bilka m.m.) og lavede udstillinger og varopfyldning.
Det er jeg gudskelov ude over den dag i dag, men jeg står stadig den dag i dag uforstående overfor hvorfor det dog var nødvendigt for mig at lægge skjul på mine bibeskæftigelser for at fremstå som en seriøs handelspartner. Jeg følte jeg tog min virksomhed meget seriøst dengang også, og havde jeg sat mig på mine hænder mens jeg ventede på at kunderne skulle kime mig ned ang. min kernekompetence, så havde jeg ikke overlevet.
Med andre ord er jeg ligeglad med om min frisør er smed, om min advokat er bager, eller om min webprogrammør er cykelhandler. Hvis folk kan overbevise mig om at de er seriøse i det de laver og jeg har brug for deres hjælp, så er det tilstrækkeligt for at indgå en handel.