Det kan og er meget svært. Efter at have være tilknyttet arbejdsmarkedet i næsten 30 år, blev "min" virksomhed ramt af krisen, og jeg har derfor gået ledig i et år. Et år, hvor systemet nærmest har gjort en til, om ikke kriminel, så til stærkt mistænkeliggjort. Sendt en rundt i kostbare systemer/kurser, hvor man bla. skal tegne zoologiske haver på karton, bygge tårne af spaghetti og skumfiduser sammen med personer, der for nogles vedkommende kunne dokumentere, at de var i arbejde indenfor nærmeste fremtid, sidde ved en PC fra 8 til 15 i en måned for at tæppebombe arbejdsgiverne med ansøgninger, hvor det gælder om at faldbyde sin sidemand. Jeg har læst i avisen, at disse intetsigende kurser koster samfundet 11 milioner om dagen året rundt. Hvis disse millioner i stedet blev givet til skattelettelser for virksomhederne i Danmark, hvor mange arbejdspladser ville dette så ikke kunne give? Nok om brok. Nu til det positive. Jeg søgte et ønske-job, via en annonce i avisen, blandt mange friske kolleger og unge mennesker tæt på min bopæl. Ikke noget til en høj løn, men en varieret arbejdsdag, der går lige fra IT til rensning af tagrender. Til denne ene stilling var der ca. 530 ansøgninger - og jeg fik den. Far er glad |
Jeg har faktisk ikke hørt beløbet men det lyder helt vildt - men selvfølgelig, man skal jo helst holdes beskæftiget... til gengæld er der jo også mennesker som har svært ved at motivere sig selv, og ville falde hen i sofaen og nok ikke komme videre - men noget kunne jo åbenlyst strammes op.
Tillykke med jobbet! Det er da fedt! :)
Med venlig hilsen
Kim Bang