Har i sinde at starte en e-butik. Og er kommet i kontakt med et firma der laver replica møbler af kendte designere Arne Jacobsen, Poul Volther og så videre..
Hvad er reglerne for indføring af disse møbler?
Og kan man ved oprettelse af e-butik i anden land gøre det nemmere??
Så vidt jeg er orienteret, så er det ene og alene afgørende om hvor det er produceret, men jeg kan tage fejl. Der er en del replica i UK og der kan du frit importere fra. Så tror det beror på om det er produceret i EU eller ej.
Jeg vedlægger et link der i korte træk fortæller lidt om dit spørgsmål.
Det du herudover skal være påpasselig med, er din markedsføring som jo sker i Danmark rettet mod danske kunder. Der er varemærkebeskyttelser, ophavsret og meget andet tilknyttet såvel navne på produkterne og designernes navne. Derudover er der markedsføringsloven bestemmelser om at kunderne ikke må forledes til at tro det er den ægte vare, - og her vil især være om en søgning på et varemærke giver din side som resultat., - som kan give problemer.
Du skal nok vide tilstrækkeligt om dine rettigheder (og andres) for at kunne imødegå evt. modsvar fra producenterne af de originale møbler, for du kommer nok ikke udenom at modtage et brev eller to, alt efter din egen synlighed.
Jeg lever af at sælge div. replica møbler og det er helt korrekt at man må kopiere designet efter 25 år, såfremt det er en Engelsk eller Italiensk virksomhed du starter. Hvis du ikke har bopæl i England, er det en meget svær process at få et VAT-nummer, idet du skal have en engelsk bankkonto. Dette er ikke ligetil og kan ikke altid lade sig gøre.Hvis du bor i England, er det naturligvis nemmere at gå til:-)
Pas på med leverandører i østen. Der er mange dårlige kopier. Vi får det produceret efter vores ønsker og jeg tager altid til Kina, inden en container afsendes, for at være sikker på at alt er i orden. Det er selvfølgelig en ekstra omkostning, men har været det værd, for at undgå evt. reklamationer.
Derudover skal du være opmærksom på markedsføring. Det er ikke tilladt at markedsføre møblerne direkte i f.eks. Danmark.