Hej
Så synes jeg lige der skal være plads til en gammel sur stodder, som ikke kan få øje på krisetilstanden. For det første så har der lige været overenskomstforhandlinger, og hvis nogen ikke ved det, så svarer det til spindoktorernes juleaften.
Paradoksalt nok, (men logisk i spin-sammenhænge) så er det en god ting for fagforeningerne at lave en "det bliver sgu svært at få lønstigninger i en krisetid" af to meget simple årsager. Den ene er rent arbejdsmæssigt, for selv et lorte resultat vil blive set som en sejr. Den anden er politisk, nemlig at agendaen er at få en ny ikke-borgerlig regering, og så nytter det jo ikke noget hvis tendensen er at "det går skide godt" - for det vil jo være den borgerlige regrings skyld, med skattelettelser osv.
Nu bliver slagterierne nævnt, men der er ikke nogen der nævner et ord om hvor stor en del af prisen på de kødprodukter du køber i supermarkedet, - der er lønudgiften. Det er faktisk så lille en %del at selv en halvering af lønnen, (skulle den komme dig som forbruger direkte tilgode, hvad den så ikke vil komme til alligevel) ikke ville kunne mærkes.
Det er jo ikke anderledes end, at en halvering af strømprisen til en webdesigners computer, ikke vil have nogen afgørende indflydelse, på prisen af en hjemmeside/webshop.
Nu er jeg jo selv en ældre mand, og jeg skal lægge øre til betegnelsen ældrebyrden. Det det i virkeligheden handler om, er arbejdsmarkedspensioner. Fra at det i min barndom kun var tjenestemænd der havde pensionsopsparinger, er disse opsparinger nu udbredt til de fleste overenskomster. Det har det været i så lang en årrække, (og Folkepensionen er ikke tidssvarende reguleret gennem årene) at der nu er ganske almindelige (slagteri)arbejdere der vil få mere i arbejdsmarkedspension end Folkepension. Samfundet vil samtidig stå med en generation af ældre der er godt vant, - der bliver ikke nogen kolde bade kl. 4 om morgenen eller manglende hjemmehjælpere for det finder min generation sig ikke i, - vi har ikke oplevet 2. verdenskrig og drukket Richs og røget ligusterhæk. Vi har været på charter med Simon Spies, fejret sølvbryllup i Thailand, og barskabet og vinkælderen er fyldt, og konen smører sig i cremer med en kg. pris på 5000 kr. - og den er så fra Matas, - ikke engang Illum. Så naturligvis vil man søge at finansiere statsunderskuddet ved at inddrage Folkepensionen.
Den bliver i den grad løbet om hjørner med den del af befolkningen som lade andre tænke for sig, eller ikke evner at gennemskue spin , - og det er det der kunne gøre mig deprimeret . Det er jeg bare ikke, for jeg har mit på det tørre, og så længe i unge mennesker hopper på at enhver skal være sin egen lykkes smed, så slipper jeg billigere i skat, og hvis i tror på at lønnen i Danmark er for høj, så skovler jeg kassen i sparede lønomkostninger. Så bliv endelig ved.
Så for mig er der ingen krise. Da det så tilsyneladende er moderne, med mig-mig-mig først- så er jeg jo egentligt ret hip. Det må være deprimerende som ung at vide 