Hvis i fravælger salg af billige mobil tlf, så bliver selskabet aldrig stort...
Det er jeg ikke nødvendigvis enig i. Hvis du har et nicheprodukt, kan du sagtens få succes uden terminaltilskud. Bare se på bl.a. Lebara. At der er så meget andet mindre pænt man kan sige om dem og deres produkter, ændrer ikke på at det er en ret stor succes.
Om Sonomio så får et nicheprodukt eller en succes, vil tiden vise. Det er i hvert fald yderst kompetente folk der kender til vilkårene i telemarkedet, der har investeret i det.
Men jeg er enig i at det bliver op ad bakke.
Jeg er mere spændt på hvordan de vil lave overskud, hvis de både vil have lave minuttakster og ingen gebyrer. Det er også interessant at de forventer forholdsvis store overskud i 2013 og 2014. Det er at spå ret langt ud i fremtiden på et marked under konstant pres. Men som nævnt er det kompetente folk, så der er nok tænkt over tingene.
En måde kunne være at lave to produkter der begge er fastprisprodukter, og så satste på at rigtig få reelt har så stort et forbrug. Men det vil være at stort sats, så det er nok ikke strategien..
Så det bliver spændende at se. Hvis projektet altså bliver til noget. Jeg kan se at de skal have solgt aktierne inden på tirsdag. Om det bliver afgørende for projektet ved jeg ikke, men hvis de har budgetteret med at skaffe 10 mio. på aktier og ikke får det, bliver det svært. Investorerne står ikke ligefrem i kø for at kaste kassen efter de projekter
Det jeg ikke kan forstå er, at der et kæmpe hul/potentiale i markedet som ingen tilsyneladende har lyst til at røre ved. I stedet bygger man det ene traditionelle teleselskab efter det andet, med det næsten åbenlyse budskab, at man bare gerne vil opkøbes. Den fest stopper også på et tidspunkt.