Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Iværksættermesse - Køge - Aminostanden

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Viby Sjælland
Tilmeldt 11. Mar 10
Indlæg ialt: 133
Fra  RiderShop Skrevet kl. 00:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle Aminoer

Efter at have tilbragt hele dagen på iværksættermessen i køge, efterfulgt af det fantastiske Aminotastic, syntes jeg at det nok er på sin plads med en lille stemningsrapport....

Selvom jeg er ganske ny her på Amino, meldte jeg mig alligevel til at hjælpe til på Aminostanden, og på turen mod Køge var jeg nok noget nervøs for, hvordan det skulle spænde af, og om der kom nogen til messen... men mine tanker blev allerede gjort til skamme, da jeg kørte in på p-pladsen - alt optaget - og messen var ikke engang startet endnu.....

Jeg henvendte mig så i stand 32/33 - Aminostanden - og hvilken velkomst, jeg følte virkelig at man var glad for at vi ville stille op og fortælle interesserede om Amino. Tak til Amino-staff (Niels, Simon, Lotte og Niels) for jeres måde at tage imod os "almindelige" Aminoer Wink

Aminostanden var flot sat op, med merchendice til de besøgende og cafeborde med bærbare, så vi kunne vise alle interesserede Amino in action. Der var hele tiden nye besøgende på standen, så dagen fløj afsted med at fortælle om Amino, og jeg tror da nok, at jeg fik overtalt en enkelt eller to til at melde sig som medlem. Om vi fik solgt nogle Plus medlemskaber ved jeg ikke, men der var ihverttilfælde stor interesse.....

Der blev dog også tid til en lille rundtur på messen, for at se nogle af alle de andre udstillere. Der var mange og forskellige, så posen blev godt fyldt med brugbart materiale, visitkort og nye kontakter knyttet.

Uafbrudt var der indlæg og taler fra de forskellige workshops, små scener og fra den store scene, nogen mere interessante end andre - nogen talere, bedre performere end andre, men der var noget for enhver. Der blev delt mange gratis guldkorn ud.

Da messen hen på eftermiddagen ebbede ud, kunne vi så tage fat på næste arrangement - Aminotastic - med super indlæg, god mad, hyggeligt samvær med ca. 300 andre iværksættere også her blev der talt, fortalt og snakket til højre og venstre.

Tak til alle besøgende på messen, for en spændende dag, hvor jeg fik udfordret mig selv i kunsten til at skabe social kontakt til fremmede mennesker på få sekunder, og fastholde focus Smile Tak til de øvrige frivillige Aminoer, I var en fornøjelse at stifte bekendtskab med.

Mit overordnede indtryk af messen er så, at det blev en kæmpe succes, og absolut ikke sidste gang jeg kommer forbi sådan et arrangement.

Vi tales ved her og der.....

Reno R. Jensen

Selvstændig på 2. måned (RiderShop under opstart)

RiderShop - Online webbutik til dig som mangler kvalitets rideudstyr til fornuftige priser

Fra Rønnede
Tilmeldt 24. Jul 08
Indlæg ialt: 350
Fra  Altan-Inspiration - Fordi GRØNT er det nye SORT Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Reno,

Det er da os, der takker! Det er superfedt at have så mange forskellige mennesker med på standen som muligt. Amino er jo netop en fælles platform for alle mulige typer selvstændige. Så endnu engang tak for din hjælp - Du gjorde et super stykke arbejde. Og tak for din ros Angel

Jo, der blev solgt PLUS medlemsskaber, og der var mange, der for alvor fik øje på de fordele, muligheder og tilbud, der er knyttet til PLUSmedlemsskabet. Også eksisterende PLUS'ser fandt pludseligt ud af, at der faktisk knytter sig reel værdi til medlemsskabet Smile Og jo flere PLUSser vi er - jo bedre fordele kan Amino forhandle sig frem til på medlemmernes vegne.

Det overordnede formål med Aminostanden var dog at gøre opmærksom på alle de forskellige "hjørner" af Amino. Mange brugere er kun på Debatten. Eller Virksomhedsbørsen. Eller Freelancer. Men Amino har jo også et kæmpe område med gratis downloads af alle mulige kontrakter og formularer og forretningsplaner. Og det store Wiki, hvor man kan læse fremragende, uddybende artikler om - tja, alt muligt relevant stof indenfor alle de emner, der bliver diskuteret i debatten.

Vi vil prøve at fortsætte indsatsen for at udbrede kendskabet til alle facetterne på Amnino, så du og de andre brugere får mest muligt input til at drive en sund forretning.

Og ja, vi tales bestemt ved!

De bedste hilsner

Lotte 

Tilmeldt 14. Jul 08
Indlæg ialt: 1013
Skrevet kl. 00:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Reno

Det var super hyggeligt at tale med dig på messen :) håber på det bedste for din fremtidige forretning!

Samtidigt skal der lyde et stort tak til alle andre som også var mødt op i Køge for at netværke, lære og lære fra sig!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)