Hej Jeg står i den situation at min datter vil flytte hjemmefra og jeg vil derfor gerne hjælpe hende med en ejerlejlighed hvis boligmarkedet er svært. Hvis det overhovedet er en smart ide? :S Jeg driver en virksomhed i forvejen som ApS, og går med overvejelserne om hvor denne "udlejningsejendom" skal erhverves. Om jeg skal købe det igennem mit ApS, så man kan trække div. udgifter fra. Eller er det smartest at lave en selvstændig virksomhed i virksomhedsskatteordningen. Her er der jo mulighed for at få fuld skattemæssigt fradrag af renteudgifterne. Så jeg kunne egentligt godt tænke mig at høre om nogle fordele og ulemper ved det ene fremfor det andet. Det skal siges at ejendommen nok kommer til at koster mellem 1,5-2 mio. og pengene skal lånes i et fastforrentet lån. På forhånd tak!
|
Hej
Forældrekøb er et område, som eks. også SKAT har meget fokus på, især ved et efterfølgende salg af ejendommen, idet denne ofte vil være skattepligtig af avancen jvf. Ejendomsavanbeskatningsloven.
Ved et køb af udlejningsejendommen som privat og samtidig anvendelse af Virksomhedsskatteordningen, vil overskud/underskud blive tillagt/modregnet direkte i personlig indkomst, hvilket kan være en fordel ved store renteudgifter, idet de normalt kun fratrækkes til den lavere skat som kapitalindkomst.
Ved at købe ejendommen i et APS er der kun en fordel, hvis der er overskud på driften, idet skatten som bekendt andrager 25 %, og så er der følgelig den begrænsede hæftelse, men den er formentlig ikke til stede, idet finansiering af fast ejendom nok kun kan lade sig gøre med en personlig kaution samt en realkreditbelåning begrænset til 60% og resten som banklån, pantebreve eller lignende.
I den givne situation vil jeg tro, at privat køb vil være det mest fornuftige.
Hilsen Tonny