jeg har tænkt mig at starte en virksomhed som grafiker. Jeg vil i første omgang lave fritidsopgaver - dvs. ulønnet - så jeg kan lave mig en referenceliste samt få en masse erfaring.
Hvad synes I? Skal jeg kaste mig ud i det og registrere virksomheden på virk.dk? Hvad skal jeg ellers vide?Fx hvis jeg får penge for en opgave jeg laver, hvordan indberetter jeg det til SKAT? Og vil min økonomi blive påvirket af at have virksomhed (jeg er pt. under praktik som grafiker hvor jeg får x-antal kroner om måneden for mit fuldtidsarbejde som praktikant)?
Jeg vil fraråde dig at lave decideret ulønnet arbejde, hvis du gerne vil leve af det på sigt. De kunder, du så får som ulønnet, render meget hurtigt igen, når du så begynder at kræve betaling, og du vil få meget svært ved at hæve prisen til et passende niveau.
Det var det råd, jeg selv fik, da jeg startede op.
Du skal ihvertfald først lige høre hvad din arbejdsgiver siger til det, for det er konkurrende virksomhed (uanset om du vil lave "frivilligt" arbejde eller ej). Det skulle nødig gå ud over din praktikplads.
Og så vil jeg også sige ligesom sandfær, at du bør tage penge for det helt fra start. Det kunne udvikle sig til noget og måske er du uheldig ved du ved, når man rækker en lillefinger, tager de hele armen. Små logo opgaver og online opgaver kan man godt klare til at starte med, men hvad så hvis nu du skal til at have trykudgifter og sådan?
Start evt med at lave en hjemmeside med ting du har siddet og leget med derhjemme, ting du har lavet på skoleophold eller idéer du har og så byg den ud efterhånden. Og så start med en lav timepris og forklar hvorfor den ligger i det niveau, fordi du er nystartet og under uddannelse og gerne vil skabe en god portfolio.
Jeg vil fraråde dig at lave decideret ulønnet arbejde, hvis du gerne vil leve af det på sigt. De kunder, du så får som ulønnet, render meget hurtigt igen, når du så begynder at kræve betaling, og du vil få meget svært ved at hæve prisen til et passende niveau.
Jeg har prøvet dette på min egen krop, så kan kun give dig ret
Et råd til dig er nok at lave nogle logo' er samt andet grafisk materiale sådan uf fra din fantasi, som du laver til dig selv, dette du så vise kommende kunder:)
Vi er ellers meget positive mennesker af natur – hos os - og ”tror på meget”, men hvis du ikke har 4-6 rigtig gode anderledes tanker som kan differentierer dig fra de mange 1000 som allerede har det svært ved at få opgaver på bordet, så ville jeg overveje en anden levevej.
Hele området har været hårdt presset længe, og bedre bliver det ikke af; også andre faggrupper prøver lykken, så som arkitekter, design uddannede (selv ingeniører /CAD folket har vi mødt) fordi der praktisk talt ikke sker meget i deres verden, så der er rigtig mange om buddet, langt flere end normalt. Hertil kommer de mange – særdeles billige tilbud – man kan få fra Indien og Thailand, så jeg ville tænke en gang mere.
Men igen; har du 4-6 rigtig gode tanker, er du samtidigt "inkarneret sælger om en hals", så måske.
Jeg må stemme i med at du ikke skal gøre det på Hobbyplan, det virker mere seriøst at registrere det, så længe man er ærlig over for kunderne, så er der ingen problemer i at tage penge for det...
Der er ingen tvivl om, skal du starte som selvstændig, så skal du gøre det 100% og med fuld skrue, hvorfor det kunne være en god idé og undersøge markedet meget grundigt, mens du er i praktik, hvor du jo er helt tæt på branchen.
Her har du jo også muligheden for at vurdere de indkomne opgaver for dig selv, og evt. se om du kunne finde på en alternativ eller anderledes måde at løse opgaven på.
Jeg vil undersøge med min chef om det er ok at jeg kører med en virksomhed sideløbende med min praktikordning.
Jeg har dog lagt mærke til at mange af jer er lidt skeptiske overfor min ulønnede strategi. Målet med min virksomhed er (i starten) ikke at tjene penge, men at skabe et navn, noget som jeg kan bruge i fremtiden på mit CV. Denne branche er godt fyldt op med folk - sådan som jeg mærker det - så jeg tror det ville være rigtig fedt at have "egen virksomhed" på CV'et. Om mine kundereferencer er naboens frisørsalon er ligegyldigt, sålænge det tjener mit formål.
Det er derfor jeg oprindeligt ville høre om det er "nemt" at starte egen virksomhed og om den ville have en påvirkning på min økonomi hvis jeg skulle tjene 200,00 kr. om måneden på diverse småting.