Grrrr..... jeg er rasende. Indenfor to uger har vi haft tyveri på kontoret, og de render med vores bærbare (som vi nu må slæbe hjem hver dag). Udover det er vi begyndt at få ordrer fra tyvstjålne kreditkort - typisk hvor pakkerne skal leveres til udlandet... men der er jo gået noget tid før vi er blevet opmærksomme på det. Indtil videre har vi mistet 6600 kr. - og hvem ved hvad der ellers kommer.
Problemet er jo at pengene godt kan hæves inden pakken sendes - og så kommer der et listigt lille sødt brev fra PBS efter nogle uger med besked om at pengene er trukket tilbage.
Så jeg er bare SÅ RASENDE lige nu.... tyve, svindlere, bedragere, fuskere....grrr..... Hvordan fanden kan de leve med sig selv.... grrrr....
Kan man gøre noget ved det her?
PS - vær obs på ordrer til Italien - her ligger en del af dem som har snydt hos os.
Ej det må være frustrerende at komme og se det hele er rippet og at der bliver svindlet sådan med kortene. Føler med dig, men har ingen konkret forslag til en løsning!
Du kan overvejde verified by visa og mastercard securecode. Det er lidt ekstra arbejde for kunden, men benytter deres bank en af de to er det så godt som umuligt at lave svindel.
Med hensyn til jeres pc udstyr kunne i overveje det software der bliver tilbud i denne tråd eller andet der gør det samme. Ellers kunne et sikkert skab være løsningen så i slipper for at tage alt med hjem.
Måske skulle flytte kontoret til et mere sikkert sted ?
Elle udstyre kontoret med "røg " det skader ikke dine ting men, det er umuligt for tyve at se en pind. Det virker på samme måde som sene røg bare meget kraftigere.
Da jeg ikke ved hvor i har kontor, er det ikke sikkert at HB Connection kan hjælpe. Men de er med i sammenslutningen PS el, så mon ikke de kan være behjælpelig med videre kontakt.
Mht. jeres indbrud, så er det måske et tid til at jeres kontorområde skal have et sikkerhedseftersyn. Alternativt kunne I investere i en eller anden form for opbevaring, såsom et pengeskab eller lignende, hvor I kan gemme jeres computere af vejen. Et vagtværn kunne også være en mulighed; et nyt alarmsystem; bedre ruder og den slags.
Men hvis det eneste af værdi I har på kontoret er jeres bærbare, så ville jeg altså overveje hvor stort et problem det rent faktisk er, at tage dem med hjem hver dag. Det er vidst et luksusproblem, selvom det selvfølgelig er brandærgerligt, at det er nødvendigt.
Mht. dankortsvindel, så er det svært at sikre sig 100%. Personligt ville jeg ikke tøve med at lukke for alle forsendelser til Italien. Hvad jeg mister i omsætningen på den front får jeg tilbage i fornyet energi til at pleje mine betalende kunder. Det er jo ikke første gang du ytrer din frustration over dankortsvindel her på forummet, og måske er tiden inde til at sende et KLART og tydeligt signal til svindlerne.
Jeg kommer gerne ud til dig - helt gratis - og laver et sikkerhedstjek.
min gamle mor bor i Odder, så hende kunne jeg besøge ved samme lejlighed. Jeg laver i den forbindelse en prioriteret liste over de sikkerheds tiltag du bør overvej at foretage for at sikre din virksomhed optimalt. Så kan du selv beslutte hvor meget du vil gøre nu og hvor meget du vil vente med til senere. du bestemmer naturligvis selv hvor du vil købe dit sikringsudstyr.
PS - vær obs på ordrer til Italien - her ligger en del af dem som har snydt hos os.
Holland er os et rigtig giftigt marked med mange stjålne kreditkort data... Bare til info...
Evt så få udenlandske kunder til at betale via Paypal. Følger du paypals retningslinier, så dækker de beløbet (vi har prøvet det 3 gange indenfor den sidste mdr. Det er 10 mins arbejde, og 5-20 dages ventetid, men så står pengene på kontoen igen )